Analyse af 
Jakob Nielsen

Opgøret med fri abort kan blive Trumps dyreste sejr 

Kvinders ret til at bestemme over egen krop vil mobilisere mange demokratiske vælgere i vigtige svingstater. 

I flere stater demonstrerer amerikanske kvinder for retten til fri abort. 
I flere stater demonstrerer amerikanske kvinder for retten til fri abort. Foto: Butch Dill/AP/Ritzau Scanpix
Jakob Nielsen

For to år siden fik jeg ørerne i maskinen på sociale medier. 

Jeg skrev på det, der vistnok dengang stadig hed Twitter, at det på en måde var meget sundt, at USA’s Højesteret havde omgjort Roe mod Wade – den kendelse fra 1973, der havde sikret ret til abort i alle 50 stater. 

Min pointe var lidt langhåret. 

Men kort fortalt luftede jeg det synspunkt, at det var sundt, at spørgsmålet om abort nu ville blive et politisk spørgsmål i USA – og ikke noget, der var bestemt af en flok aldrende dommere med henvisning til den amerikanske forfatning, hvor abort ikke er nævnt med et ord.

Mange påpegede, at det var et lovligt teoretisk synspunkt på en dag, hvor millioner af kvinder i USA netop havde mistet en del af retten til at bestemme over egen krop. Det var en fair kritik.

Netop abortspørgsmålet mobiliserer mange vælgere, som måske i forvejen hælder til at stemme demokratisk. 

Jakob Nielsen
Chefredaktør, Altinget

Jeg er selvsagt enig i, at kvinder bør have retten til at bestemme over egen krop, og at den ret bør være sikret ved lov. Men pointen er netop, at der ikke står noget om ret til abort i den amerikanske forfatning – nøjagtig lige som abort ikke er nævnt i den danske grundlov. 

Og derfor vil jeg vove pelsen og fremture: Set i det store perspektiv kan det godt ende med at være en gevinst både for USA og for amerikanske kvinder, at den amerikanske højesteret i 2022 slog fast, at fri abort er et politisk spørgsmål. 

Konsekvensen er, at de 50 delstater nu selv kan vedtage love om adgangen til abort – og Kongressen i Washington kan selvsagt også forsøge at vedtage nationale regler, hvis den kan samle flertal for det. På den måde minder situationen i USA nu om situationen i Danmark. Her er der også forskel på adgangen til fri abort i Danmark og Færøerne – begge steder er det noget, politikerne bestemmer. 

En tabersag for republikanerne 

Siden 2022 har demokraterne benyttet abortspørgsmålet til at vinde valg i en række delstater. I Ohio stemte et flertal ved folkeafstemning for at indskrive retten til abort i Ohios forfatning. I delstaterne Maryland, Florida og Pennsylvania skal vælgerne stemme om tilsvarende ændringer på valgdagen i november. 

I en stribe andre stater – heriblandt svingstaterne Nevada og Arizona – forsøger demokraterne at få afstemning om retten til fri abort på stemmesedlen til november. 

Læs også

Det betyder, at vælgerne i disse stater vil have et stort incitament til at komme hen for at stemme – og erfaringen viser, at netop abortspørgsmålet mobiliserer mange vælgere, som måske i forvejen hælder til at stemme demokratisk. 

Sagt med andre ord: Abortspørgsmålet er mange steder blevet demokraternes vigtigste mærkesag – og en tabersag for republikanerne. 
Indtil 2022 var det faktisk omvendt. Retten til fri abort var sikret gennem den såkaldte Roe v. Wade-kendelse, som den amerikanske højesteret afsagde i 1973.

Det benyttede republikanske politikere – ikke mindst Donald Trump – til at mobilisere kristne, konservative vælgere: Hvis de ville ændre på abortspørgsmålet, måtte de vælge en konservativ præsident, det kunne udpege konservative dommere i højesteret. 

Denne gang er tingene vendt på hovedet. Abort og kvinders ret til at bestemme over egen krop er blevet et emne, som optager demokratiske vælgere. Det svækker Donald Trumps chancer for at vinde valget i november. Og med tiden vil det også betyde, at retten til abort faktisk bliver skrevet ind i loven i de fleste amerikanske delstater. Og det kan en gruppe konservative dommere ikke ændre på.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Donald J. Trump

Fhv. præsident, USA (Republikanerne)
Bachelor i økonomi (Wharton School, Philadelphia, USA 1968)

0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024