Orlogskaptajn: Der er ingen militær trussel mod Danmark i dag – men det kan der komme i morgen

På trods af at Bornholm deler mange af de samme karakteristika, er den sammenlignet med Gotland nærmest uforsvaret. Den bornholmske opklaringsbataljon består af gode soldater, men er for lille og er ikke udrustet til at kunne kæmpe en selvstændig forsvarskamp.

Forskellige trusselsopfattelser

Når man følger debatten, er der også store forskelle på, hvordan man ser på truslen. I januar sagde den norske forsvarschef, at man havde et vindue på ét til tre år til at styrke forsvaret, så de kunne afskrække eller modstå en russisk aggression.

Lignende toner kom fra den svenske forsvarschef, der sagde, at alle svenskere på individniveau skal forberede sig på, at der kan udbryde krig i Sverige. Den tyske forsvarsminister, Boris Pistorius, sagde, at man måtte tage højde for, at Rusland kunne angribe et Nato land inden for fem til otte år.

Man bør ikke alene se på staters intentioner, men også deres kapaciteter og militære muligheder

Alexander With
Orlogskaptajn

Efterretningstjenester tager nogle gange fejl. Det skyldes ikke manglende kompetencer, men derimod, at efterretningsvurderinger ikke er nogen eksakt videnskab.

Hvis man ser på de forskellige tidshorisonter, som vores nabolande angiver ovenfor, kan truslen manifestere sig på alt mellem ét og otte år. Truslen er afhængig af udviklingen i Ukraine, i Washington og Moskva. Dette betyder, at trusselsbilledet kan ændre sig hurtigt.

I starten af 1939 var der ingen militær trussel imod Danmark. Hitler havde på dette tidspunkt ingen planer for Skandinavien. Forskellige faktorer, herunder pres fra den tyske flåde, der ønskede at spille en større rolle i krigen, satte Tyskland på en kurs, der endte med, at Danmark året efter blev besat.

Uden i øvrigt at sammenligne den nuværende situation med Anden Verdenskrig, er historien fuld af eksempler på, at staters intentioner om aggression kan ændre sig meget hurtigt. Man bør derfor ikke alene se på staters intentioner, men også deres kapaciteter og militære muligheder.

Rettidig omhu

Der er ikke nogen, der forventer, at russerne vil gå i land i Køge Bugt, som man frygtede under Den Kolde Krig. Bortset fra måske Bornholm er der næppe nogen landmilitær trussel imod Danmark. Men det er svært at forestille sig en krig mellem Nato og Rusland, hvor Danmark ikke også bliver et militært mål.

Det skyldes Danmarks unikke placering som indgangen til Østersøen. I tilfælde af krig, vil Nato vil skulle fremføre forstærkninger gennem danske stræder og dansk infrastruktur. Rusland vil derfor have en militær interesse i at ramme Danmark således, at dette ikke kan lade sig gøre.

Der vil være en trussel rettet mod infrastruktur relateret til militære opgaver, men også mod samfundet generelt ud fra logikken om, at hvis samfundet bryder ned, kan det ikke opretholde den militære infrastruktur.

Det er svært at forestille sig en krig mellem Nato og Rusland, hvor Danmark ikke også bliver et militært mål

Alexander With
Orlogskaptajn

Forsvarets Efterretningstjeneste har formentligt ret i, at der ikke er nogen direkte militær trussel imod Danmark i dag. Men skulle der komme en krig mellem Nato og Rusland, vil dette forhold ændre sig brat.

Der er stor uenighed om, hvor hurtigt en sådan krig potentielt kan komme, men ud fra erkendelsen om, at det tager lang tid at opbygge militære styrker, er det interessante ikke, hvordan truslen ser ud i dag, men derimod hvordan den ser ud i morgen, og om Danmark har tid til at opbygge et modsvar til den.

Det samme gælder, når det kommer til samfundsresiliens. Hvor en krig måske er et mindre sandsynligt scenarie, er de såkaldte hybride operationer rettet mod samfundet allerede i gang.

Cyberangreb er hverdag, mistænkelige hændelser omkring maritim infrastruktur sker ofte, og ifølge den hollandske efterretningstjeneste forbereder Rusland at angribe maritim infrastruktur i Nordsøen.

Når vores nabolande forbereder sig på det værste og udviser en tydelig bekymring, bør man derfor spørge, om de er alarmistiske eller blot realistiske.

Den kommende folder til befolkningen – og forsvarsrelaterede tiltag generelt – bør afspejle, at rettidig omhu indebærer, at beslutninger træffes i god tid, da effekten af dem ellers ikke vil være opnået, når krisen eller krigen indtræffer.

Alexander With udtaler sig i denne kronik udelukkende som privatperson og ikke på vegne af nogen organisationer han måtte have tilknytning til.