Profiler giver deres bud: Sådan ser fremtiden ud for Folkebevægelsen
FREMTID: Efter et valgnederlag og Rina Ronja Karis exit som frontperson i Folkebevægelsen mod EU står bevægelsen overfor at skulle træffe afgørende beslutninger om sin videre eksistens. Men hvilken vej bør den tage? Det giver to fremtrædende medlemmer her deres bud på.
![](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/185603/58263.jpg)
![Freja Søgaard](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5093-freja-soegaard--2-48.jpg)
Freja Søgaard
JournalistSusanna Dyre-Greensite er utrolig dygtig og en rigtig kvalificeret kandidat. Jeg så også gerne, at Ditte Stavn som var byrådsmedlem for Radikale i Skive kom på banen igen.
Lave K. Broch
Talsperson og medlem af landsledelsen i Folkebevægelsen mod EU
Når du spørger, om Lave K. Broch kunne være et godt bud, er svaret ja. Men også andre, for eksempel Rina Ronja Kari og Susanna Dyre-Greensite kunne være rigtig gode i et formandsskab.
Christian Juhl
Medlem af Folketinget for Enhedslisten og medlem af Folkebevægelsen mod EU
Siden 1979 har Folkebevægelsen mod EU været repræsenteret i først EF og sidenhen i Europa-Parlamentet.
Men europarlamentetvalget i maj resulterede i, at bevægelsen for første gang i 40 år nu står uden et mandat og dermed uden en frontperson og den økonomiske støtte, der følger med en plads i Parlamentet.
Så hvad skal der ske nu? Skal bevægelsen gå i gang med at samle de 70.635 vælgererklæringer, det kræver for partiet at opstille til Europa-Parlamentet igen, eller skal bevægelsen blot fortsætte som græsrodsorganisation? Og er der overhovedet nok EU-modstand tilbage i Danmark til at berettige bevægelsens eksistens?