%20translate(1319%20275)%20translate(42%201)'/%3e%3c/g%3e%3c/g%3e%3c/g%3e%3c/g%3e%3c/svg%3e)
Radikale: Husk fokus på ”kedeligt” budget
Morten Øyen
RedaktørOfte er det dramaet om de store krisespørgsmål i EU, der tager de fleste overskrifter. Men lige under debatterne om euroens overlevelse, ungdomsarbejdsløshed og Europas krise foregår et meget konkret arbejde, der i høj grad adresserer de højaktuelle spørgsmål: nemlig kampen om EU's fremtidige budget.Nu bliver arbejdet konkret om, hvordan pengene skal fordeles. Og der er det vigtigt, at der presses på for, at prioriteterne om grønnere landbrugsstøtte, flere midler til forskning og jobskabelse ikke bliver udvandet.
Sofie Carsten Nielsen (R)
EU-ordfører
For skal EU spare på budgettet, sende færre penge til trængte landmænd og bruge flere penge på forskning og grøn omstilling?
Gerne, hvis man spørger regeringen. Og skal det ønske opfyldes, så er det nu, arbejdet skal gøres, for kampen om EU's budget indtil 2020 bliver efterårets helt store kamp i EU. Sådan lyder opråbet fra De Radikales Sofie Carsten Nielsen.
"Det er en kamp, som vi skal engagere os i lige nu. Så det er også et opråb til erhvervsorganisationer, fagbevægelsen og interesseorganisationer om at engagere sig i det her arbejde," siger Sofie Carsten Nielsen.
"Danmark betaler i dag et uforholdsmæssigt højt bidrag til EU's budget i forhold til sammenlignelige lande. Det skyldes ikke mindst, at Danmark i høj grad betaler til at finansiere andre velhavende landes rabatter. Det er udtryk for en negativ særbehandling af Danmark, som ikke er acceptabel. Fra dansk side så man gerne andre landes rabatter afskaffet, men erkender at dette ikke er realistisk. Kommissionens forslag til et nyt rabatsystem udgør et godt forhandlingsgrundlag. Det reducerer den samlede rabatmængde og fastlægger rabatter i forhold til købekraft i landene. Det er positivt og kunne ved en gennemførelse bringe Danmark tæt på at få reduceret sit bidrag til andre landes rabatter med 1 mia. kr., og dermed løse Danmarks problem på indtægtssiden. Men der er ikke umiddelbart noget, der tyder på, at rabatlandene vil acceptere at få beskåret deres rabatter. Så længe det er forhandlingsbilledet, vil regeringen stå fast på en korrektion på 1 mia. kr. årligt til Danmark.
Regeringen lægger endvidere betydelig vægt på, at EU's budget skal afspejle, at medlemsstaterne for øjeblikket gennemfører betydelige bestræbelser på at konsolidere deres offentlige finanser. Derfor bør EU's budget for perioden 2014-2020 ikke stige i reale termer. Kommissionens forslag er i lyset heraf klart for højt.
Regeringen lægger endvidere vægt på så høj en grad af modernisering af EU's budget som muligt gennem reelle omprioriteringer i retning af de mest vækst- og beskæftigelsesfremmende politikker og gennem øget fokus på natur, miljø, klima og energi på tværs af budgettets udgiftsområder. Regeringen ser også gerne om muligt eksterne relationer samt retlige og indre anliggender styrket i forhold til i dag. Regeringen lægger i forlængelse heraf vægt på væsentlige reduktioner i udgifterne til landbrugspolitikken, samhørighedspolitikken samt administrationsudgifterne med henblik på at sikre overordnet budgetdisciplin og frigørelse af ressourcer til de mest vækst- og beskæftigelsesfremmende politikker.
For så vidt angår fleksibilitet, finder regeringen Kommissionens forslag klart for vidtgående, idet spørgsmålet må ses i tæt sammenhæng med det samlede udgiftsniveau.
Regeringen finder det afgørende at fastholde medlemslandenes eneret til skatteopkrævning. Nye indtægtskilder må således ikke få karakter af en EU-skat. Fra dansk side vil man gerne drøfte reformer af indtægtssystemet, der f.eks. anvender et andet beregningsgrundlag end det nuværende moms- og BNI-beregningsgrundlag, idet beregningsgrundlaget og satserne for indtægtskilderne som hidtil skal defineres af medlemslandene".
Fra EU-Oplysningen
EU
