Roger Buch: Dukselandet Danmark ser stort på international korruptionskritik
Selvom Danmark scorer højt på samfundstilliden blandt borgerne i en EU-rapport, er der flere udfordringer og kritikpunkter, som politikerne ikke tager seriøst, skriver Roger Buch.
Roger Buch
Centerleder, Danmarks Medie- og JournalisthøjskoleI juli fik Danmark kritik i Europa-Kommissionens årlige rapport om retsstatens sundhedstilstand i EU.
Danmark fik blandt andet kritik for svingdørene, når politikere forlader politik og skifter til virksomheder eller lobbyisme, for offentlighedsloven, som i for høj grad svækker offentlighedens kontrol med magthavere og offentlige myndigheder, og for ressourcemangel i domstolene, der giver urimeligt lange sagsbehandlingstider.
Men Danmark modtog dog også ros fra Europa-Kommissionen for borgernes meget høje tillid til selvsamme domstole. Danmark er i det hele taget et af landene i EU med mest tillid til de samfundsmæssige institutioner.
EU foretager hvert år meningsmålinger blandt borgerne i de 27 EU-lande, som undersøger tilliden til vigtige nationale og internationale institutioner. Borgerne i Danmark placerer hver gang Danmark helt i top i samfundsmæssig tillid. Danmark ligger typisk 25 procentpoint over EU-gennemsnittet.
Tillid til institutionerne
Som det ses i tabellen nedenfor, er Danmark ubetinget landet med mest tillid til de internationale institutioner: NATO, FN og EU. Tilliden til det dansk politi, retssystem, sundhedspersonale og hæren er endnu højere – mindre end 15 procent af borgerne mangler tillid til disse samfundsinstitutioner.
Særligt bemærkelsesværdigt er måske, at sundhedspersonalet ligger så højt, fordi undersøgelsen blev gennemført i forsommeren 2023, hvor alle medier var fyldt med kræftskandalen i Region Midtjylland.
Der var kun et fald på fire procentpoint fra undersøgelsen i januar, så borgerne ser åbenbart kræftskandalen som undtagelsen, der bekræfter reglen – eller også tolker borgerne kræftskandalen som en ledelsesfejl og ikke en fejl hos sundhedspersonalet.
Billedet er alarmerende: På den ene side høj tillid til samfundssystemet som helhed, men på den anden side lav tillid til politikerne i partier, parlamenter og regeringer, som står i spidsen for samfundssystemet.
Centerleder, DMJX
Tillid præger også borgernes syn på regioner og kommuner og den offentlige forvaltning generelt. Det er først, når Folketinget, medier, regering og partier sættes under lup, at tilliden synker ned til under to tredjedele af borgerne.
En ringe trøst er det dog, at mønsteret er det samme i EU som helhed, og at tilliden kun er cirka halvt så stor blandt borgerne i EU generelt. Det kunne altså se meget værre ud.
Billedet er stadig alarmerende: På den ene side høj tillid til samfundssystemet som helhed, men på den anden side lav tillid til politikerne i partier, parlamenter og regeringer, som står i spidsen for samfundssystemet.
Stadig lange sagsbehandlingstider
Opsummeres det samlede billede, kan det ikke gøres mere rammende, end Europa-Kommissionen gjorde det i pressemeddelelsen om Retsstatsrapporten 2022, hvor overskriften lød: "Topkarakter men plads til forbedringer: Anbefalinger til Danmark om retsstaten".
Der er meget godt, men der er også problemer og plads til forbedring. Men der er først og fremmest plads til forbedring i politikernes vilje til at tage det alvorligt, at der er svagheder i demokrati og retssamfund.
Det er nemlig fjerde gang, at Europa-Kommissionen kommer med sin retsstatsrapport, og hver gang har der været et kritisk blik på det danske retsvæsen samt domstolenes ressourcer og sagsbehandlingstider.
Det med god grund. Siden 2018 er sagsbehandlingstiden næsten fordoblet ved byretterne. Ved landsretterne var civile sager i 2021 oppe på en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på hele tre år, men faldt dog i 2022 til "kun" 29 måneder.
Trods forbedringen er situationen stadig langtfra tilfredsstillende. Retssamfundet bliver en illusion, hvis borgerne skal vente i årevis på en afgørelse i domstolene. Og på trods af Europa-Kommissionens årlige kritik er der ikke for alvor gjort noget ved ventetiden, som undergraver retssikkerheden.
Kritikken tages ikke alvorligt
På samme måde har Europarådets anti-korruptionsenhed Greco flere gange kritiseret de danske åbenhedsregler om partiernes økonomi, som er alt for dårlige og slet ikke lever op til internationale standarder. Det åbner mulighed for korruption. Heller ikke disse problemer er løst trods årelang kritik.
Selv i dukselandet Danmark er der nok at tage fat på. Desværre tyder intet på, at regering og folketing vil gøre det. Det er ikke tillidsvækkende.
Centerleder, DMJX
Senest har den Europæiske Organisation for Sikkerhed og Samarbejde OSCE haft valgobservatører i Danmark under folketingsvalget 1. november 2022.
I en rapport fra januar 2023 rejste OSCE kritik af en lang række punkter ved det danske valg, blandt andet den manglende åbenhed om pengestrømme til kandidater og partier og den manglende uafhængige revision af partiernes økonomi og brug af offentligt tilskud.
Det virker, som om hverken danske politikere eller medier har bemærket den kritiske rapport, så der rettes næppe heller denne gang op på de problemer.
Mønsteret er desværre tydeligt: Danmark tager det ikke særligt alvorligt, når der er international kritik af retssamfundet, demokratiet eller korruptionsbekæmpelsen i Danmark. Der er plads til forbedring – men først og fremmest en forbedring i at tage problemerne alvorligt og gøre noget ved dem.
Selv i dukselandet Danmark er der nok at tage fat på. Desværre tyder intet på, at regering og folketing vil gøre det. Det er ikke tillidsvækkende.