Venstre udpeger EU-forsker til europaparlamentsvalget
Julie Hassing Nielsen bliver kandidat til europaparlamentsvalget for Venstre i Københavns Omegns Storkreds. Hun er forsker ved Lund Universitet i Sverige og har blandt andet forsvaret en ph.d. om EU-skepsis.
![Julie Hassing Nielsen er til dagligt docent på Lund University i Sverige.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/272746/114012.jpg)
![Frederik Gjersen Hansen](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5422-frederik-gjersen-hansen-2-48.jpg)
Frederik Gjersen Hansen
JournalistNår danskerne i juni 2024 sætter kryds på stemmesedlen til europaparlamentsvalget, vil der være en EU-forsker på listen.
Venstre i Københavns Omegns Storkreds har nemlig udpeget Julie Hassing Nielsen, der er forsker på Lund Universitet, til det kommende valg.
"Samarbejdet går i retning af mere vægt på sikkerhedspolitik, klimapolitik og håndtering af migration. Udviklingen standser ikke ved den danske grænse," udtaler Julie Hassing Nielsen og fortsætter:
"Vi skal selvfølgelig præge EU's udvikling med vores ideer om åbenhed, demokrati og frihed."
Julie Hassing Nielsen har en kandidatgrad i statskundskab fra Københavns Universitet og har forsvaret en ph.d. om EU-skepsis.
"Jeg er rævestolt af, at vi har en så fremragende kandidat. Det lover godt for det kommende valg”, udtaler Egil Rindorf, der er formand for Venstres Europaudvalg i storkredsen.
Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
![](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/person/10290/julie-hassing-nielsen.jpg)