Vistisen efter AfD-ballade: Der er tosser i alle grupper

Der bliver ikke mere samarbejde med tyske AfD, før de har skilt sig af med deres højreekstremister, siger DF's spidskandidat Anders Vistisen. Han peger på, at de andre grupper i Europa-Parlamentet også har medlemmer med skøre synspunkter. EU's migrationspagt betegner Vistisen som "virkningsløs symbolpolitik".

Anders Vistisen (DF) afviser EU's nye migrationspagt: "Hvis man tror, udfordringen handler om at fordele asylansøgerne i Europa, så forstår man ikke de mekanismer, der ligger bag."
Anders Vistisen (DF) afviser EU's nye migrationspagt: "Hvis man tror, udfordringen handler om at fordele asylansøgerne i Europa, så forstår man ikke de mekanismer, der ligger bag."Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Erik Holstein

Han er her og der og alle vegne.

Dansk Folkepartis spidskandidat til EU-valget, Anders Vistisen, er en af de få kandidater, der er brudt igennem lydmuren i den valgkamp, hvor de færreste kender mere end et par af kandidaterne. Men da Altinget møder Vistisen lige efter et debatmøde i KB-Hallen, er det blevet ekstra hektisk. Og det på en måde, der ikke lige var planen.

En af samarbejdspartnerne fra DF's partigruppe i Europa-Parlamentet, den såkaldte ID-gruppe, har tiltrukket sig negativ opmærksomhed. Igen.

For det tyske højrefløjsparti Alternative für Deutschland (AfD) har gang på gang brilieret med højreekstreme udtalelser. Til sidst blev det for meget for såvel DF som franske Marine Le Pens parti, Rassemblement National, der endte med at kræve AfDs repræsentanter smidt ud af gruppen.  

"Og det ser ud som, vi har tilstrækkelig støtte til få dem ud," siger Vistisen, der jævnligt tjekker mobilen under interviewet.

Kræver udrensning
Har I nu helt afbrudt samarbejdet med AfD?

"Ja. Hvis AfD på et tidspunkt vil genoptage samarbejdet, så skal de elementer der benægter holocaust og forherliger den nazistiske fortid ikke længere være del af partiet. Det samme gælder elementer med nær forbindelse til Rusland, Kina eller andre fjendtlige aktører."

"Det er det ultimatum, vi har stillet til dem, og som de ikke har villet imødekomme. Vi har givet dem en chance, men i stedet har de overtrådt den røde linje i et omfang, så de ikke engang kan se stregen bag sig."

Den sidste pinlige episode med AfD kom, da spidskandidaten Maximilian Krah udtalte, at han "aldrig vil sige, at enhver mand iført en SS-uniform automatisk var en kriminel." Det på trods af at SS ved Nürnberg-processen netop blev dømt som kriminel organisation.

AfD har overtrådt den røde linje i et omfang, så de ikke engang kan se stregen bag sig.

Anders Vistisen
DF's spidskandidat ved EU-valget

Advarsel til Berlin
Ifølge Vistisen har DF fra starten været betænkelig ved Maximilian Krah:

"Vi havde sendt det signal til Berlin, at han ikke var en kandidat, de kunne være tjent med. Det lyttede de ikke til. Men man jo kun tvinge en hest til truget, ikke tvinge den til at drikke. Og det er nok der, vi er endt med AfD," siger Vistisen og fortsætter:

"Det er kun et par håndfulde, der bliver ved med at skabe problemer, men AfD vist sig ude af stand til at håndtere disse problemelementer.”

Spørgsmålet er dog, om det er kun er lille, ekstremt mindretal i AfD. Der er både problemer med partiets nummer et og nummer to på listen til EU-valget, og AfD's leder i Thüringen Björn Höcke bevæger sig på kanten af det nynazistiske:

Det lader til, at de højreekstreme har betydelig forankring i det parti?

”Jah, men vi er mange gange blevet forsikret om, at det er et problem, man tager meget alvorligt. Vi må bare konstatere, at det har de ikke gjort."

Vistisen tilføjer:
"Der er i høj grad brug for et tysk parti, der er kritisk over for masseindvandringen, så det er lidt tragisk, at et parti som AfD ødelægger sin chance for at få en positiv plads i tysk partihistorie." 

Det er lidt tragisk, at et parti som AfD ødelægger sin chance for at få en positiv plads i tysk partihistorie.

Anders Vistisen
DF's spidskandidat til EU-valget

Mussolini-citater
AfD endte med at ryge ud af ID-gruppen, men også andre prominente personer fra gruppen har vakt opsigt. Eksempelvis har den tidligere italienske indenrigsminister Mattao Salvini fra partiet Lega koketteret med et Mussolini-citat.  

Er Salvini ikke også et problem?

”Selvfølgelig skal man opføre sig ordentligt, men jeg synes ikke, man kan sammenligne Salvinis parti Lega og AfD."

"Det er jo Giorgia Melonis (den italienske premierminister) parti, der er direkte efterkommer af det parti, der var Mussolinis gamle koalitionspartner. Legas historie er en helt anden, det var jo et norditaliensk separatistparti.”

Bulgarsk heilen og grøn pædofili
Dansk Folkepartis valg af samarbejdspartnere i Europa-Parlamentet har vakt opsigt, fordi DF på nationalt plan har været helt anderledes konsekvent med at ekskludere højreekstreme og regulært fascistiske elementer. Den udrensning var en væsentlig grund til, at DF blev lukket ind i varmen som et de første partier fra den indvandringskritiske højrefløj.

I ECR-gruppen har deres chiefwhip fået en bøde for at heile i plenarsalen.

Anders Vistisen
DF's spidskandidat ved EU-valget

Når det gælder samarbejdspartnere i Europa-Parlamentet, er I ikke nær så kræsne. Hvordan kan det være?

”Vores analyse er, at du er nødt til at være med i en gruppe i Europa-Parlamentet, hvis du skal have indflydelse. Og du kan ikke finde en gruppe, hvor der ikke sidder tosser,” siger Vistisen lettere resigneret:

"I ECR-gruppen har deres chiefwhip, bulgaren Angel Dzhambazki, fået en bøde for at heile i plenarsalen. Det tror jeg ligesom, vi var blevet foreholdt, hvis det var i sket i vores gruppe."

"Den grønne gruppe i Parlamentet blev stiftet af Daniel Cohn-Bendit, der har skrevet bøger om, at det er helt naturligt for børn at have sex med voksne. Det vil de fleste nok anse for ret ekstremt."

"I venstrefløjsgruppen, hvor Enhedslisten sidder, finder man alle de gamle kommunistpartier fra Østeuropa i deres nye skikkelse. Som Die Linke, der officielt blev lagt sammen med Eric Honeckers gamle kommunistparti i Østtyskland. Og når det gælder de europæiske socialdemokrater, sad der folk fra Slovakiet og Malta, hvor deres regeringer måtte gå af efter drab på regeringskritiske journalister."

Det er der bare ikke samme fokus på, mener Vistisen:
"Det er helt fair, at folk reagerer på det, der sker i AfD. Men nu smider vi dem ud – og så håber vi, der bliver reageret lige så håndfast over for andre med mærkelige synspunkter.”

Sammenlægning af højrefløjsgrupper
Inger Støjbergs Danmarksdemokraterne vil i stedet tilslutte sig den såkaldte ECR-gruppe i parlamentet. Det er også en højrenationalistisk gruppe, men den anses for lidt mere moderat.

Hvorfor er I ikke gået med i den gruppe i stedet for?

”Jeg køber ikke den der med, at de er mere moderate. Jeg har siddet i begge grupper, og jeg kan ikke se, hvad den realpolitiske forskel er," siger Vistisen og fortsætter:

"Før Brexit sad de engelske konservative i ECR-gruppen, ligesom vi gjorde. Men efter Brexit blev ECR for østeuropæisk domineret. Der er en del af østeuropæerne, der gerne vil have et større EU-budget og en udvidelse af EU med otte-ti nye lande: Og så er de meget kritiske over for homoseksuelles rettigheder. Intet af det er vores politik, og derfor blev den politiske fællesmængde simpelthen for lille."

Det er fjollet, der er to partigrupper på højrefløjen.

Anders Vistisen
DF's spidskandidat ved EU-valget

"Så er vi mere enige med vesteuropæiske højrefløjspolitikere som Geert Wilders og Marine Le Pen, der sidder i ID-gruppen.”

Marine Le Pen har netop foreslået, at ECR-gruppen og ID-gruppen slår sig sammen til én stor gruppe i Europa-Parlamentet, og det er Vistisen helt enig i:

"Vores grundholdning har hele tiden været, at det er fjollet, der er to partigrupper på højrefløjen. Og jeg tror, der kommer en sammenlægning på et tidspunkt. Det bliver måske ikke lige efter valget, men efter det franske præsidentvalg, tror jeg, der vil være momentum for en sammenlægning."

Det vil sandsynligvis lette vejen for en sammenlægning, at AfD ikke længere er i ID-gruppen.

De bandlyste
Anders Vistisen fik fra starten af valgkampen øget opmærksomhed, fordi han som ID-gruppens repræsentant burde være selvskreven til at deltage i debatterne med de andre partigruppers repræsentanter. Men mens det ville være utænkeligt at holde en debat op til folketingsvalg uden repræsentanter fra alle partierne, ser det anderledes ud i EU. Her blev Vistisen ikke uden videre inviteret:  

Har I gjort det lettere for jeres modstandere at holde jer uden for debatterne, fordi der har været de episoder med AfD?

”Nej, de har faktisk ikke brugt det som begrundelse. Officielt er der brugt et formalistisk argument om, at vi ikke anerkender proceduren med spidskandidater, men der er ingen af de syv partigrupper, der lever op til alle de formelle regler. Så vi ser det som et udtryk for politisk censur, at det kun de to partigrupper til højre, der ikke bliver inviteret," siger Vistisen, der understreger, at højrefløjsgrupperne står til fremgang:

"Vores to partigrupper står tilsammen til 20-25 procent af stemmerne. Så det er et stort demokratisk problem, at man forsøger at holde os ude fra debatterne.”

Sammenspist elite
Efter noget tovtrækkeri kom alligevel Vistisen med i det meste. Dog med en markant undtagelse: 

"Ironisk nok endte det med, at den eneste debat, vi ikke kunne være med til, var den, der blev arrangeret af de offentlige public service medier. Det er ret vildt, for de statsstøttede medier har i særlig grad en pluralistisk forpligtelse."

Europæisk politisk historie viser, at vælgerne reagerer mod udelukkelser af partier.

Anders Vistisen
DF's spidskandidat ved EU-valget

I fik en masse opmærksomhed på grund af udelukkelsen. Har sagen i virkeligheden været en fordel for jer?

”Hvis du kigger på europæisk politisk historie, så reagerer vælgerne mod udelukkelser. Det så man, da Poul Nyrup (S) sagde, at DF aldrig blev stuerene, og det så man i Sverige med forsøget på at holde Sverigedemokraterne ude. Så den slags styrker sikkert højrefløjen, men jeg synes stadig, det er stort demokratisk problem,” siger Vistisen, der mener, det er anderledes med den danske debat:

”I Danmark kommer partierne generelt til orde på en fair måde. Men i andre mange lande har man desværre stadig en sammenspist elite af nogle politikere og mediefolk, der mener, at der er holdninger, der er uacceptable og som skal udelukkes." 

Blokade mod højrefløjen
Hvordan fungerer det i det daglige, er I en slags pariaer i Parlamentet?

”Ja, Parlamentet har virkelig en udemokratisk indstilling," siger Vistisen, der understreger, at det ikke er manglen på politisk indflydelse, han kritiserer:

"Det er helt legitimt, at man ikke vil lave politik med os. Men det er problem, når man institutionelt laver blokader over for os, og det sker hele tiden."

Hvad mener du med institutionelle blokader?

"Når man konstituerer Parlamentet, får man normalt formands- og næstformandsposter efter størrelse. Vi er den eneste gruppe, der ikke får de poster, mandaterne berettiger til."

"Parlamentet har et formandskab, der svarer til præsidiet i Folketinget, og der får vi ikke plads, selvom vi er berettiget til en af de fjorten næstformandsposter. Vi er som de eneste ikke med, når Parlamentets organisatoriske forhold skal drøftes, og som den eneste gruppe får vi aldrig mulighed for at være ordførere på nogen af de vigtige rapporter." 

Vi er den eneste gruppe, der ikke får de poster, mandaterne berettiger til.

Anders Vistisen
DF's spidskandidat ved EU-valget

Rapporterne i Europa-Parlamentet svarer til betænkninger, lovforslag og lignende i en dansk sammenhæng, hvor man som ordfører kan påvirke den politiske dagsorden.

EU's dummebøder
Der er et andet aspekt, der oprører Vistisen endnu mere:

"Det værste er næsten, at parlamentet har mulighed for at give bøder for, hvad der bliver sagt i plenarsalen. Du kan endda få en bøde for at sige noget, der er faktuelt korrekt."

Har du da nogensinde fået en bøde for at sige noget faktuelt korrekt?

"Nej. men jeg blev indstillet til en bøde, fordi jeg sagde, at der var en overrepræsentation af indvandrere fra muslimske lande i kriminalitetsstatistikkerne i Danmark. Selvom det er beviseligt korrekt."

"Jeg slap kun for en bøde her, fordi der var politikere fra andre grupper, der også var blevet indstillet til en bøde ved samme lejlighed, og så blev det for meget," siger Vistisen og tilføjer:

"Bøderne kan være op til 78.000 kr. Det er Parlamentets ledelse, der afgør, hvem der skal have en bøde, og det er den selvsamme ledelse, hvor vi ikke må få plads. Det er selvfølgelig noget, der er med til at hæmme ytringsfriheden i parlamentet."

Panik før lukketid
Ganske som i Danmark er Dansk Folkepartis mærkesag i EU udlændingepolitik - og et stop for migrationen. Men da EU-Parlamentet efter flere års tilløb vedtog en fælles migrationspagt, stemte DF imod.

Nu har EU endelig vedtaget en pagt, der skal bremse den illegale migration, og så stemte I imod. Hvorfor dog det? 

”Fordi det var panik før lukketid. Og fordi det ikke kommer til at virke,” indleder Vistisen, der ser "to store problemer med pagten":

"For det første gør den ikke op med reglerne for spontant asyl. Så man får ikke en tredjelands model, hvor asylansøgerne samles i et tredjeland uden for Europa. Som Italien nu ellers forsøger med Albanien, og som briterne vil forsøge med Rwanda – en model som Australien har brugt i flere år.”

"For det andet har man ikke fundet en løsning på problemet med dem, der får afvist deres asylansøgning. I øjeblikket bliver 80 procent af dem ikke hjemsendt, og migrationspagten indeholder ikke nogen effektive midler til at få den procent op." 

Nationalstaterne er det eneste sted, hvor befolkningerne kan påvirke deres politikere til handling.

Anders Vistisen
DF's spidskandidat ved EU-valget

Vistisen peger på, at Danmark er langt bedre til selv at hjemsende afviste asylansøgere:

"Det skyldes blandt andet, at vi har vi ret mange hjemsendelsesaftaler. Derfor har vi kun omkring 500 på tålt ophold i Danmark, mens tallet i et land som Østrig er 20.000.”

"Man kunne have gjort mange effektive ting fra EU’s side, hvis man ville. Man kunne have betinget udviklingshjælp og lempeligere visa-regler, at et land tager imod egne statsborgere, og man kunne have gjort handelsaftalerne afhængige af det. Man alt det afviste man. Derfor bliver det her en symbolpolitisk lovgivning, der ikke virker. "  

"Vi driver jo ikke en KZ-lejr"
Pagten lægger også op til en vis fordeling af asylansøgere rundt om i EU. Er det ikke den mest solidariske måde at gøre det på?

Vistisen anfægter selve præmissen:

”Hvis man tror, udfordringen handler om at fordele asylansøgerne i Europa, så forstår man ikke de mekanismer, der ligger bag."

”Tag eksempelvis Estland, der på et tidspunkt blev tvunget til at tage et par hundrede asylansøgere.  De placerede dem i nogle fine bygninger i en nedlagt kaserne i et ret øde område. Asylansøgerne fik proviant, varme og alle andre fornødenheder. Men da esterne så kom og så til dem et par dage senere, var de alle forsvundet.”

Man betaler ikke en menneskesmugler for at ende i en nedlagt kaserne i Østeuropa, selvom man får fuld beskyttelse der.

Anders Vistisen
DF's spidskandidat ved EU-valget

”Det blev den tyske ambassadør ret knotten over, fordi han godt vidste, at mange af asylansøgerne ville tage til Berlin i stedet for. Men som esterne sagde til ambassadøren: ”Det er jo ikke en KZ-lejr, vi driver. Vi kan ikke tvinge folk til at blive i Estland”.”

”Det siger lidt om, at forestillingen er illusorisk. Langt størstedelen af dem, der kommer, er fattigdomsmigranter, og de betaler ikke en menneskesmugler i dyre domme for at ende i en nedlagt kaserne i Østeuropa, selvom man får fuld beskyttelse der.”

Danmark mere effektiv
Men er migrationspagten trods alt ikke et skridt i den rigtige retning?

”Der er ting i pagten, vi isoleret godt kunne stemt for, hvis det havde været til selvstændig afstemning: Lidt hurtigere asylbehandling kan man jo ikke meningsfuldt være imod. Selvfølgelig er der enkelte positive elementer i pagten, men de negative ting opvejer så langt de positive."

"Og så er der lige en ting mere: For det ligger også i pagten, at der skal laves en motorvej til lovlig immigration, ikke kun af ufaglært arbejdskraft. Og import af ufaglært arbejdskraft fra den tredje verden har vi rigtig dårlige erfaringer med.”

Danmark har vist, at man kan komme utrolig langt med nationale handlinger i udlændingepolitikken.

Anders Vistisen
DF's spidskandidat ved EU-valget

Men EU kan jo agere med meget større vægt end et land som Danmark alene, når der skal indgås aftaler med andre lande?

”Danmark har vist, at man kan komme utrolig langt med nationale handlinger. Hvis andre lande havde indført de danske regler på udlændingeområdet, havde Europa stået markant bedre i forhold til ulovlig indvandring.”

"Hvis EU gennemførte den australske model i morgen, vil jeg stå og vifte med dannebrogsflaget. Men det er bare slet ikke det, EU gør, og derfor har nationalstaterne brug for selvbestemmelse."

"For det er det eneste sted, hvor befolkningerne kan påvirke deres politikere til handling."

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anders Vistisen

MEP (DF)
cand.jur. (Aarhus Uni. 2013)

0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024