Vognmænd overvejer kopi af tyske løn-regler
LØN: DTL bakker op om de tyske regler for minimumsløn og kalder det en overvejelse værd, at man går samme vej i Danmark. Det vil gavne Danmark, men spørgsmålet er, om det kan lade sig gøre, lyder det fra forsker. ITD mener ikke, at ordningen er fair for Østeuropa.
![Tysk krav om mindsteløn for udenlandske chauffører deler vandene.<br>](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/137653/18238.jpg)
Foto: Colourbox
![Hjalte T. H. Kragesteen](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4665-hjalte-t-h-kragesteen-2-48.jpg)
Hjalte T. H. Kragesteen
Journalist og redaktørOrdningen i Tyskland vil hjælpe noget på cabotageproblemet i Danmark. Men det løser ikke hele problemet.
Flemming Ibsen
Arbejdsmarkedsforsker, Aalborg Universitet
I Tyskland skal også udenlandsk ansatte chauffører overholde den tyske mindsteløn. Og mens DI, ITD og Danske Speditører raser mod den ordning, så ser DTL helt andre perspektiver i det.
"Det tyske initiativ er et symptom på, at der er nogle problemer i Europa med social dumping, som vi også oplever i Danmark. Og jeg mener, at det er en overvejelse værd, om vi kan indføre samme ordning i Danmark, eller noget der har samme virkning," siger adm. direktør Erik Østergaard.
I Tyskland har man pr. 1 januar indført en ny ordning, som betyder, at også udenlandsk arbejdskraft skal overholde den lovbestemte mindsteløn på 8,5 euro i timen. Det gælder for al kørsel herunder internationale transporter, cabotagekørsel, og hvis en chauffør kører transit gennem Tyskland.