Debat

Hvad har du gang i, Dohrmann?

DEBAT: Den radikale fødevareordfører, Bente Dahl, mener, at DF er løbet fra sit løfte om GDA.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Bente Dahl
Fødevareordfører, De Radikale. 

Nu må de snart bestemme sig i Dansk Folkeparti.

For kun et år siden var DF's fødevareordfører, Jørn Dohrmann, sammen med den øvrige opposition medfremsætter af et radikalt beslutningsforslag, som også regeringen tilsluttede sig.

Det gik ud på, at ernæringsmærkning skal relatere sig til 100 g/100ml, så forbrugeren kan sammenligne produkterne og der derved er en ensartethed i mærkningen, som ikke er afhængig af en eller anden luftig måleenhed, som portionsstørrelse er.

Fakta

Deltag i fødevaredebatten:


Send dit indlæg til [email protected]

Kraftig opfordring
Det har han åbenbart glemt. Og det har regeringen også. Jeg må huske både V, K og O på, at når noget er vedtaget i folketingssalen, så har det gældende virkning.

Jeg opfordrer kraftigt Dansk Folkeparti og regeringen til at stå ved det de har været med til at vedtage - også selv om det er et helt år siden.

Der skal arbejdes for, at GDA mærkningen ikke får den fremtrædende plads på et produkt, som industrien lægger op til. GDA mærkningen er stærkt vildledende, og kan i bedste fald kun bruges som supplement til den, vi har vedtaget sidste år.

Igennem hele dette år har vi i oppositionen kæmpet for, at ministeren skulle leve op til sine egne vedtagelser, så hun derfor fremmer de synspunkter i EU. Og nu går Jørn Dohrmann så ud og underminerer den fælles vedtagelse.

Hvad har du gang i, Jørn?

Hvorfor har du skiftet mening? Hvilke gode og hårdtslående argumenter er du nået frem til, som har overbevist dig om det modsatte af det, du mente sidste år?

 

 

 

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bente Dahl

Fhv. MF (R), formand for menighedsrådet Marmorkirken, bestyrelsesmedlem for Forhenværende Folketingsmedlemmers Forening
musikpædagog (Vestjysk Musikkonservatorium 1981), bioanalytiker (1969)

Jørn Dohrmann

Fhv. MF og MEP for DF, nu aktiv i Moderaterne
Automatikmekaniker (1988)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024