Alt tyder på makrel-sanktioner mod Færøerne

MAKREL: Striden om makrelkvoterne er ikke blevet løst, og ifølge Fødevareministeriet vil der sandsynligvis blive indført EU-sanktioner mod Island og Færøerne i år. Det kan skade det danske rigsfællesskab, vurderer ekspert.
Per Bang Thomsen

Vi må se i øjnene, at der ikke kommer nogen løsning i 2012. Kommissionen har fremlagt et forslag om at indføre sanktioner mod Island og Færøerne, og der er et bredt flertal for forslaget i både Rådet og Europa-Parlamentet. Derfor er det sandsynligt, at der fra EU's side vil blive indført sanktioner mod landene i løbet af 2012.

Ole Poulsen
Kontorchef i Fødevareministeriet
Fakta
Sagen kort. 

Striden mellem EU og Norge på den ene side og Færøerne og Island på den anden har stået på i flere år og handler kort og godt om, hvor mange ton markel, parterne hver især må fange i Nordøstatlanten.

Ifølge den nuværende kvoteaftale fra 1999 er EU-landene og Norge berettigede til godt 90 procent af makrelbestanden i området, mens Island og Færøerne må deles om resten. Det vil de to lande have ændret, eftersom en større del af makrelbestanden i de seneste år har bevæget sig ind i færøske og islandske farvande. De kræver derfor en større bid af kagen, og de har samtidig skruet op for den nuværende makrelfangst.

Det har ifølge EU medført et betydeligt overfiskeri af makrel i Nordøstatlanten, og i slutningen af 2011 fremlagde Kommissionen så et længere sanktionsforslag mod Island og Færøerne. Forslaget vil blandt andet medføre et importstop af færøsk og islandsk makrel til Europa, og derfor havde man til det sidste håbet, at man kunne nå frem til en fælles løsning under forhandlingerne i den islandske hovedstad, Reykjavik, i sidste uge. Det skete dog ikke, og nu kræver både Irland og Skotland, at EU får sat skub i sanktionerne mod de to lande.


Kilde: Altinget | Fødevarer

Alt tyder på, at EU vil indføre handelssanktioner mod både Færøerne og Island, inden året er omme.

Det er meldingen fra Ole Poulsen, kontorchef i Fødevareministeriet, efter de seneste makrelkvote-forhandlinger mellem EU, Norge, Færøerne og Island i sidste uge endte uden resultater. 

"Vi må se i øjnene, at der ikke kommer nogen løsning i 2012. Kommissionen har fremlagt et forslag om at indføre sanktioner mod Island og Færøerne, og der er et bredt flertal for forslaget i både Rådet og Europa-Parlamentet. Derfor er det sandsynligt, at der fra EU's side vil blive indført sanktioner mod landene i løbet af 2012, og derfor er det en meget ubehagelig sag for rigsfællesskabet," siger Ole Poulsen til Altinget | Fødevarer.

Historisk situation for rigsfællesskabet
Parterne havde i sidste uge sat hinanden i stævne i den islandske hovestad, Reykjavik, for at få løst spliden om fordelingen af fremtidens makrelkvoter. Island og Færøerne har i de seneste år krævet at få lov til at fange en større procentdel af makrelbestanden i Nordøstatlanten, eftersom flere og flere makreller har bevæget sig ind i deres farvande. 


Altinget logoFødevarer
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024