Debat

Fødevareministeren og tænketank om madspild: Vi skal genfinde respekten for maden

Kampen mod madspild skal være en nem og integreret del af vores hverdagshandlinger, når vi køber ind, laver mad og håndterer madrester. Det skal Danmarks første madspildsstrategi bane vejen for, skriver Jacob Jensen (V) og Louise Gade.

Hvert fjerde aftensmåltid er ikke hjemmelavet. Andelen af danskere, der spiser hjemmelavet mad, er faldet fra 82 procent i 2015 til 76 procent i 2023, skriver Jacob Jensen (V) og Louise Gade.
Hvert fjerde aftensmåltid er ikke hjemmelavet. Andelen af danskere, der spiser hjemmelavet mad, er faldet fra 82 procent i 2015 til 76 procent i 2023, skriver Jacob Jensen (V) og Louise Gade.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Jacob Jensen
Louise Gade
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Hvert år ryger cirka 100 millioner kartofler, 11 millioner rå æg, 26 millioner madpakker og 80 millioner gulerødder ud. Det viser en analyse fra madspildstænketanken ONE\THIRD.

Her i landet dyrker og producerer vi nogle af verdens bedste råvarer. Vi har brugt generationer på at opbygge den ekspertise, og vi høster stor respekt for det i udlandet og på eksportmarkeder. Alligevel vokser bjerget af madspild dagligt.

Tallene vidner om, at det er de færreste, der kan sige sig fri for at bidrage til madspildet – os selv inklusive. Men vi skal blive bedre.

Madspild er en belastning for vores klima og for vores økonomi. Vi skal have genfundet respekten for maden. Og det skal Danmarks første nationale madspildsstrategi være med til at bane vejen for.

Madglæden er forsvundet

Tilbage i vores barndom husker vi, hvordan duften fra køkkenet spredte sig i huset sammen med forventningens glæde til et af de store højdepunkter på dagen – nemlig aftensmaden. Det er som om, at den glæde så småt er ved af fordufte.

Madspildsstrategien fokuserer primært på tre spor, hvor den bærende fællesnævner er, at madspildet skal reduceres i alle leddene i fødevarekæden.

Jacob Jensen (V) og Louise Gade
Hhv. fødevare-, landbrug- og fiskeriminister og bestyrelsesformand, ONE\THIRD

Mange af os har oplevet vores bedsteforældres og vores forældres respektfulde forhold til råvarer og mad.

Hver rest, der måtte opstå, blev gemt og forvandlet til en ny ret en af de kommende dage. Man havde et andet forhold til mad. Forholdet er ændret over årene, vi har mistet viden, og vi har etableret benspænd for os selv.

Hvert fjerde aftensmåltid er ikke hjemmelavet. Andelen af danskere, der spiser hjemmelavet mad, er faldet fra 82 procent i 2015 til 76 procent i 2023. Det må unægtelig give os et mere fremmed forhold til vores råvarer.

Dermed også et dårligere blik for, hvordan vi udnytter dem bedst muligt. Og står det til os, skal forholdet ændres. Vi skal have genetableret det gode forhold.

Læs også

Derfor har vi præsenteret Danmarks første strategi, der alene handler om madspild. Den skal blandt andet være med til at bane vejen for, at det forhold kan genetableres.

Madspildsstrategien fokuserer primært på tre spor, hvor den bærende fællesnævner er, at madspildet skal reduceres i alle leddene i fødevarekæden. Både hos producenter, hvor vi handler, men også i hjemmene.

Regler spænder ben

Der er en masse lovgivning på fødevareområdet. Det er med god grund. Regler og love er med til at udstikke retning og skabe klare rammer for, hvad og hvordan ting skal gøres.

Nogle gange spænder reglerne ben for det gode arbejde, som blandt andre frivillige laver for at redde overskudsmad.

Jacob Jensen (V) og Louise Gade
Hhv. fødevare-, landbrug- og fiskeriminister og bestyrelsesformand, ONE\THIRD

Men nogle gange spænder reglerne ben for det gode arbejde, som blandt andre frivillige laver for at redde overskudsmad.

Lige nu er der et krav om sporbarhed. Fødevarevirksomheder skal have oplysninger på, hvor varen er købt, og hvorhen den bliver solgt. Det giver god mening. Hvis der er noget galt med fødevaren, kan man hurtigt få sat gang i arbejdet med at trække partiet tilbage.

Men spørgsmålet er, om vi kan gøre det smartere, så vi fjerner administrativt arbejde i donationsleddet, samtidig med at vi sikrer høj fødevaresikkerhed. Så de frivillige, der bærer et stort læs i kampen mod madspild, ikke nødvendigvis skal skaffe sig adgang til alle de oplysninger.

Derudover skal vi sikre bedre viden om, hvilke tiltag der reelt bidrager i kampen mod madspild. Det er svært at handle på baggrund af et mangelfuldt og dårligt datagrundlag.

Vi spænder ben for øjnene af os selv, når vi ikke ved, hvilke tiltag der virker bedst. Det skal vi have lavet om på, så vi ikke kaster os ind i kampen med bind for øjnene.

Virksomheder giver spildt mad ny værdi

Der er de senere år skabt en række spændende virksomheder og forretningsmodeller, som genanvender madspild til nye spændende produkter eller som udvikler teknologiske løsninger til bedre holdbarhed.

Virksomheder som disse kan spille en stor rolle i kampen mod madspild, og derfor er det vigtigt også at sætte innovation og videndeling på tværs af forskning, uddannelse, erhvervsliv og ngo’ere højt på agendaen.

Læs også

Derfor er årlige innovationskonferencer også en del af indsatsen mod madspild – og samtidig er der her spændende iværksætterpotentialer.

Manglende viden eller ideer kan være en kæp i hjulet i kampen mod madspild – også blandt os forbrugere.

Skal vi kunne mindske vores madspild, har vi brug for let tilgængelig viden og inspiration, så kampen mod madspild bliver en nem og integreret del af vores hverdagshandlinger, når vi køber ind, laver mad og håndterer madrester.

Skal vi kunne mindske vores madspild, har vi brug for let tilgængelig viden og inspiration.

Jacob Jensen (V) og Louise Gade
Hhv. fødevare-, landbrug- og fiskeriminister og bestyrelsesformand, ONE\THIRD

Derfor er inspiration og oplysning også en vigtig del af indsatsen de kommende år.

Der skal også oplysning til. Vi skal have inddraget alle dem, der sidder ved middagsbordet rundt om i landet. De vil gerne. Viljen er derude.

Vi skal skabe rammerne for, at de kan. Så danskerne skal oplyses og have viden om og handlemuligheder til, hvordan de bedst muligt bidrager i kampen. Manglende viden eller idéer kan være en kæp i hjulet i kampen mod madspild. Og det skal vi undgå.

Vi skal skabe rammerne for, at alle de gode intentioner, der er hos borgere, frivillige, organisationer, supermarkeder og producenter, også bliver til noget. Derfor lancerer vi madspildsstrategien. For før vi reelt kan handle, skal vi have adgang til viden om, hvad der virker bedst.

Vi skal være i stand til at gribe de muligheder, som vores råvarer giver os. Vi skal være bevidste om, hvor gode vi er til at producere fødevarer, så vi kan bære den arv videre, som generationer før os har været med til at opbygge. Så vi sammen kan starte på at bestige bjerget af mad, der går til spilde.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jacob Jensen

Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, MF (V)
cand.merc.jur. (CBS 1998)

Louise Gade

HR-direktør, Salling Group, næstformand, Nordea Fonden
cand.jur. (Aarhus Uni. 1998)

0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024