Cepos om røde klimamål: I mangler konkrete tiltag
MÅL: Der skal både findes flere milliarder og konkrete tiltag, hvis den grønne omstilling skal lykkes. Sådan lyder konklusionen på en ny Cepos-analyse, der kigger på rød bloks mål om drivhusgasreduktion.
![Enhedslisten, Radikale, Alternativer og SF vil presse Socialdemokratiet til et klimamål på 70 procent reduktion af drivhusgasserne i 2030. Partierne mangler at fremlægge konkrete tiltag, og målet bliver megt dyrt, lyder det fra den borgerlige tænketank Cepos.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/183456/55838.jpg)
![Freja Søgaard](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5093-freja-soegaard--2-48.jpg)
Freja Søgaard
Journalist70 procent er en meget voldsom ambition. Jeg har svært ved at se realismen i den, før der kommer nogle mere konkrete tiltag.
Otto Brøns-Petersen
Analysechef, Cepos
Det kommer til at koste flere milliarder, hvad enten Danmark sætter 2030-målet om reduktion af drivhusgasser på 60 eller 70 procent.
Det vurderer Cepos i en ny analyse af rød bloks klimamål. Samtidig efterspørger tænketanken, at venstrefløjen fremlægger konkrete initiativer til at nå målet.
Midt i valgkampen hævede både SF og Radikale deres mål om reduktion af drivhusgasser til 70 procent i 2030 og dermed til det samme niveau, som både Enhedslisten og Alternativet har sat.