Danmark i mindretal om EU-mælkestøtte
Marie Dissing Sandahl
Det er ikke de rette strenge at spille på, og vi skal finde mere langtidsholdbare løsninger for mælkesektoren i stedet for en midlertidig løsning, som mælkefonden er udtryk for. Det er vigtigt, at landmændene på sigt kan klare sig i den globale konkurrence.
Eva Kjer Hansen (V)
Fødevareminister
Mælkebønder fra 21 EU-lande ser ud til at have vundet det første slag i mælkekrigen. Efter flere måneders fald i mælkepriserne og demonstrationer med rasende mælkeproducenter åbnede EU's landbrugskommissær, Mariann Fischer Boel, i går for muligheden af at oprette en mælkefond på over to milliarder danske kroner, som de 21 EU-lande, anført af Tyskland og Frankrig, har krævet.
Kommissæren har dog ikke endnu givet pengene til mælkebønderne, men erklærede på et landbrugsministerrådsmøde i Luxemborg, at hun var indstillet på at henstille til kommissionen, at en sådan mælkefond skulle oprettes. Til mødet deltog den danske fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) også. Og hun er ikke helt tilfreds med udfaldet.
"Det er ikke de rette strenge at spille på, og vi skal finde mere langtidsholdbare løsninger for mælkesektoren i stedet for en midlertidig løsning, som mælkefonden er udtryk for. Det er vigtigt, at landmændene på sigt kan klare sig i den globale konkurrence," siger hun.
Fødevarer
