Stiig Markager til fødevare- og miljøministeren: Jeres bekymring for havets tilstand er hykleri

Ifølge Venstre skal de ske ved frivillige aftaler med landbruget. 

Lad os lige analysere udtrykket 'frivillig'.

Hvis vi antager, at ingen frivilligt går ned i løn eller frivilligt sælger jord under markedsprisen, så betyder en 'frivillig' aftale med landbruget, at landmanden skal modtage en økonomisk kompensation, som modsvarer det tab, man får ved nye restriktioner på anvendelsen af kvælstof.

Med andre ord; Forureneren skal kompenseres af samfundet for at holde op med at forurene.

Det er præcis det modsatte af princippet om, at 'forureneren betaler', som er et grundlæggende princip i EU's miljøpolitik og i Danmark siden 1970'erne.

Grøn omstilling kommer med tab

Man kan indvende, at landmanden har købt jorden under nogle forudsætninger; Fri anvendelse af kvælstof op til økonomisk optimum, at man får hektarstøtte på cirka 2.000 kroner per hektar per år, og at man må dræne og afvande, hvor det er nødvendigt. Ændres disse forudsætninger, er man berettiget til en kompensation.

Til det må man sige, at alle må bære tab i den grønne omstilling. Blandt andre ejeren af en dieselbil eller et gammelt hus. 

Alle må bære tab i den grønne omstilling.

Stiig Markager
Professor, Aarhus Universitet

Og landmanden har vidst – eller burde have vidst – at kvælstof er et miljøproblem. Den viden har vi haft i 40 år.

Når man har købt jord til eksempelvis 300.000 kroner per hektar, har man som erhvervsdrivende løbet en kendt risiko.

Man høster gevinsten, når det går godt, og bære selv risikoen når der er tab – er det ikke sådan en liberal markedsøkonomi fungerer?

Men hvorfor udtaler en havbiolog sig om disse forhold?

Fordi jeg har forsket i kvælstof, havmiljø og iltsvind siden 1997 og må konkludere, at vi, videnskabelig set, ved alt, hvad der er nødvendigt at vide for at handle.

Vi kender og kan kvantificere hele sammenhængen fra det kvælstof, der tilføres marken, dets vej gennem jorden, grundvand og vandløb til fjorden. Optaget af kvælstof i alger i fjorden. Alger, som vokser, dør og falder ned på fjordbunden som slam, der rådner og giver iltsvind. Iltsvind, som slår bunddyr, ålegræs og fisk ihjel, og som dermed fjernes grundlaget for fiskeriet.

Der er ikke mere at komme efter videnskabeligt. Det er kun politisk handling, som mangler.

Stop drift af landbrugsjorden

Vi er nødt til at stoppe driften på omring 20 procent af landbrugsjorden, svarende til cirka 600.000 hektar. Hvis det skal ske ved frivillige aftaler, koster den omkring 120 milliarder. Det virker urealistisk.

Den eneste reelle vej fremad er via erstatningsfri regulering.

Stiig Markager
Professor, Aarhus Universitet

Den eneste reelle vej fremad er via erstatningsfri regulering.

Lovgivning, som sætter generelle restriktioner på dyrkningen af de marginale jorden, og som bidrager med langt det meste af det kvælstof, som ødelægger livet i havet. I øvrigt de samme jorde, som udleder CO2, skaber oversvømmelser og forringer biodiversiteten.

Det er helt fair at have det politiske synspunkt, at 7.000 landmænds industrielle landbrug, som bidrager med mindre end to procent af vores velstand, er vigtigere end livet i havet. Ligesom det er helt fair at mene, at et billede af en fiskers hånd på en video er tegn på et overvågningssamfund.

Men det er hykleri, når man samtidig udtrykker bekymring for havets tilstand og lover at gøre noget ved det.