Dyrlæger og Ko: Det er dansk arrogance at udtage god landbrugsjord, når verdens dyrkbare arealer svinder ind

Hvordan er vi endt et sted, hvor vi står til at skulle reducere vores landbrugsareal?

Når vi vælger at tænke nationalt i klimakampen, er det selvfølgelig en logisk slutning, at den nemmeste måde at reducere klimaaftrykket fra landbrug er ved at reducere mængden af land, der er taget i brug.

Men fødevareproduktionen er global og ikke lokal eller national.

Det er selvfølgelig en romantisk tanke, at vi alle bare skal producere det, som vi selv forbruger. Ikke mere, ikke mindre. Spise lokalt og efter sæson.

Men eftersom alle verdens arealer ikke er lige egnede til dyrkning, kommer vi hurtigt ud i problemer.

Verdens dyrkbare marker svinder ind

Klimaudfordringerne er et globalt problem, der i høj grad vil give store udfordringer for mange af de lande, der ligger tættere på ækvator end Danmark. Det skaber også den udfordring, at verdens dyrkbare arealer svinder ind.

Vi bliver flere og flere mennesker på jorden, hvorfor mad og dyrkbart land er knappe ressourcer på verdensplan.

Vi har dertil steder i verden, hvor mulighederne er så få, at familier kan være afhængige af at have én ko. Koen kan trække ploven, give mælk, og det er også nødvendigt at tappe blod fra den, som kan blandes op med ris for at give flere livsvigtige kalorier.

For mig er det paradoksalt, at vi har et globalt problem, som vi forsøger at løse lokalt, uden at tænke ud over vores egne grænser.

Rune Friis Kristensen.
Direktør, Dyrlæger og Ko

Men alligevel slår vi ring om Danmark og siger til os selv: Hvorfor skal vi være verdens mest opdyrkede land?

Landbrug. Smag lige engang på ordet. Land – brug. Landbrug har altid handlet om at udnytte det åbne areal. At få værdi ud af vores omgivelser. At skabe fødevarer på baggrund af den jord, der omgiver os.

Kritikken i denne tid, hvor CO2-afgift og landbrug fylder i debatten, er dog: Landbruget fylder 62 procent af Danmarks areal – men bidraget til eksport, BNP og arbejdspladser samt miljøpåvirkningen modsvarer ikke, hvor meget plads, der anvendes.

Men sammenligner vi med andre områder af verden med samme arealmæssige forudsætninger, er det danske areal ikke mere opdyrket. Vi har opdyrket jorden for at nyttegøre den jord, der er mulig at nyttegøre.

Vi kommer ikke udenom, at fødevareproduktion kræver plads. Den kræver, at vi dyrker store arealer i verden.

Det er sådan, vi har bygget vores civilisationer. Og nogle arealer skal også dyrkes gennem afgræsning af dyr, hvis vi skal have fødevarer fra arealerne.

God landbrugsjord udtages

For mig er det paradoksalt, at vi har et globalt problem, som vi forsøger at løse lokalt, uden at tænke ud over vores egne grænser.

Jeg er med på, at det er en gammel traver, at landbruget eksporterer og fodrer verden.

Og jeg er med på, at den animalske produktion ikke er lige så arealeffektiv som den plantebaserede.

Alligevel er vi ved at overtænke vores eget bidrag i klimakampen. For det nationale mål, vi nu – på grund af nye regnemetoder for skoves optag af CO2 – er ved at nå, har fokus det helt forkerte sted.

Vi bør hellere tale om, hvordan vi dyrker vores arealer.

Rune Friis Kristensen
Direktør, Dyrlæger og Ko

Vi står til at tage god landbrugsjord frivilligt ud af produktion for at imødekomme en national osteklokkeberegning for klima, uden at tænke på det ansvar, vi har for at dyrke fødevarer på vores jord.

Vi kan ikke stoppe med at producere fødevarer på samme måde, som vi kan stoppe med at bruge fossile brændsler – fødevarer ligger noget længere nede i behovspyramiden end kørsel i din dieselbil. Derfor kan vi ikke regulere landbruget på samme måde som industrien.

Vi bør hellere tale om, hvordan vi dyrker vores arealer.