Fødevarestyrelsen: Offentlige køkkener er afgørende for, at danskerne spiser flere bælgfrugter

Kræver ikke en revolution

De officielle kostråd blev lanceret i 2021. Det er to år siden, at danskerne blev præsenteret for anbefalingen om at skrue markant op for bælgfrugterne og ned på kødet.

I Fødevarestyrelsen forventer vi, at de offentlige køkkener kan spille en afgørende rolle for at ændre vores madvaner.

Anne Pøhl Enevoldsen
Enhedschef, Fødevarestyrelsen

To år. Det er forsvindende lidt, når man arbejder med adfærdsændringer på befolkningsniveau.

Til sammenligning tog det ti år, fra fuldkornsmærket blev indført, til danskerne begyndte at spise den anbefalede mængde fuldkorn. Nu er vi verdensmestre i det.

Jeg er dog ikke i tvivl om, at udviklingen går i den rigtige retning, for jeg ser mange gode takter. Ja, jeg vil faktisk driste mig til at erklære mig som optimist, når det kommer til udviklingen i retning af en mere sund og klimavenlig kost.

Min optimisme skyldes ikke mindst resultaterne i vores nyeste befolkningsundersøgelse ’Danskernes sundhed 2022 – kost, klima og madvaner’ fra Epinion.

Den viser, at knap halvdelen af danskerne kender de officielle kostråd. Af dem siger 61 procent, at de har reduceret oksekød i kosten det seneste år. Til sammenligning gælder det for 47 procent af de danskere, som ikke kender de officielle kostråd.

Samtidig viser en spritny undersøgelse fra Aarhus Universitet, at 85 procent af danskerne kender anbefalingen om at spise mindre kød.

Nej, det er ikke en revolution. Men før vi kan ændre adfærd, må vi ændre holdning – og for at vi kan ændre holdning, kræver det som regel viden.

Tallene her viser, at danskerne i høj grad kender til budskaberne om, hvad der skal til for at spise mere sundt og klimavenligt.

Erfaring gennem offentlige køkkener

Det betyder selvfølgelig ikke, at bælgfrugterne af sig selv vil vippe bøffen af pinden.

I Fødevarestyrelsen forventer vi, at de offentlige køkkener kan spille en afgørende rolle for at ændre vores madvaner.

En mere sund og klimavenlig kost kræver blandt andet et tæt samarbejde mellem offentlige myndigheder og erhvervet.

Anne Pøhl Enevoldsen
Enhedschef, Fødevarestyrelsen

Hvis børnehavebørn vokser op med smagen af kikærter, unge får linser i kantinen på uddannelsesinstitutionen, og bælgfrugterne bliver en naturlig del af frokostbuffeten på arbejdspladsen, så vil barrieren for at prøve kræfter med dem i køkkenet derhjemme blive mindre, fordi vi får erfaring med smagen og konsistensen.

Det er den erfaring, vi skal i gang med at opbygge.

Derfor har vi i Fødevarestyrelsen udviklet ’Kostråd til måltider’ til skoler, kantiner og dagtilbud, hvor de mad-professionelle får viden om, hvordan de kan lave sund og klimavenlig mad med mindre kød og flere bælgfrugter.

Og derfor har vi sammen med Madkulturen og Gyldendal lavet undervisningsmaterialet ’Fra Kostråd til Madkultur’, som skal gøre det sjovt og inspirerende for folkeskoleelever at lave sund og klimavenlig mad i madkundskabsundervisningen.

En mere sund og klimavenlig kost kræver blandt andet et tæt samarbejde mellem offentlige myndigheder og erhvervet.

Vi har store forhåbninger til, at initiativerne i Fonden for Plantebaserede Fødevarer, som folketinget enstemmigt vedtog i februar, også kommer til at gøre en positiv forskel.

Der er afsat 675 millioner kroner til fonden, som skal sikre flere investeringer til plantebaserede fødevarer frem mod 2030. Pengene skal yde støtte til formål som sortsudvikling, dyrkning, forarbejdning, salgsfremme, eksportfremme, uddannelse og vidensformidling.

Vi er godt på vej. Det skal nok blive bælgfrugternes time to shine.