Vindmøller, solceller og fjernvarme: Sådan vil regeringen gøre Danmark fri af Putins gas
Regeringen har tirsdag præsenteret et nyt reformudspil, der skal sætte skub i den grønne omstilling og gøre Danmark uafhængig af russisk gas. Få overblik over hele reformudspillet her.
Katrine Falk Lønstrup
JournalistAndreas Esbjørnsen
RedaktionsassistentEn udfasning af naturgas i Danmark, en firedobling af produktionen af grøn strøm fra solceller og vindmøller frem mod 2030 og øget produktion af biogas.
Det er nogle af hovedelementerne i reformudspillet 'Danmark kan mere II', som regeringen tirsdag præsenterede på et pressemøde i Statsministeriet.
Udspillet kommer i kølvandet på krigen i Ukraine og tjener derfor to overordnede formål. Dels skal udspillet sætte skub i den grønne omstilling, og dels skal det gøre Danmark hurtigere fri af russisk gas.