Minkavlernes stemme i Bruxelles: ”Den europæiske pelsbranche vinder på Danmarks forsvinden fra markedet”
INTERVIEW: Minkavlerne i Europa er kede af at se deres danske kollegaer miste livsværker, men samtidig giver det sandsynligvis flere penge i kassen og muligheden for at investere og udvide i fremtiden. Det fortæller Mette Lykke Nielsen, der repræsenterer pelsindustrien i EU.
Simon Holst Jensen
RedaktionsassistentDe ser pels som et dejligt og bæredygtigt produkt, der lever op til nogle af de ting, mange efterspørger, altså at det ikke forurener, og at det er langtidsholdbart. Det er noget af det, modeverdenen efterspørger, og det kan man få med naturlige produkter som pels, uld og læder.
Mette Lykke Nielsen
Direktør, Lykke Advice
Siden 2016 - CEO og stifter, Lykke Advice
2016-2021 - CEO, Fur Europe
2012-2016 - Head of Public Affairs, Fur Europe
2009-2012 - Sekretariatschef, Den Danske Europabevægelse
2010-2012 - Næstformand, LYMEC (European Liberal Youth)
2009-2010 - Bestyrelsesmedlem LYMEC (European Liberal Youth)
Den danske minkavl er praktisk talt lukket ned, og der er flere europæiske lande, der har gjort branchen forbudt. Det har været et svært år for dem, der arbejder med pelsdyrene. For udefrakommende kan det se ud til, at branchens tid er ved at være forbi, men det er slet ikke tilfældet.
Det fortæller Mette Lykke Nielsen, der varetager de europæiske minkavleres interesser i Bruxelles, i et interview med Altinget. Hun fortæller om en branche, der er ked af at se sine danske kollegaer lukke ned, men som samtidig kan se frem til højere priser som følge af netop det.
Som lobbyist for Sustainable Fur, der er en praraplyorganisation for branchens interessenter, er Mette Lykke Nielsen blandt dem, der ved allermest om, hvordan industrien har det på europæisk plan, og det er netop det, hun starter med at give et overblik over: