Momentum ønsker forbud mod landbrugslobbyisme
Klimapartiet Momentum forsøger nu at få de grønne partier i Folketinget til at fremsætte et beslutningsforslag, der skal forbyde landbrugslobbyister adgang til blandt andet politikere og embedsfolk.
![Theresa Scavenius var i marts 2021 medstifter af partiet Momentum, der har en mission om at starte en ny klimabevægelse.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/244885/81934.jpg)
![Sine Riis Lund](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4776-sine-riis-lund-2-48.jpg)
Sine Riis Lund
Journalist og redaktørFolketinget bør forbyde landbrugslobbyisme, mener klimapartiet Momentum, der har lavet et beslutningsforslag, som de opfordrer de grønne partier i Folketinget til at fremsætte hurtigst muligt.
Forslaget lægger op til at gøre det ulovligt for ministre og embedsfolk at mødes med landbrugslobbyister og indføre høje bøder for overtrædelser, skriver partiet i en pressemeddelelse.
“Vi kan lave nok så mange fine landbrugsudspil og gennemberegnede planer baseret på logik og fornuft, men så længe landbrugslobbyen sidder tungt på landbrugspolitikken i Danmark, så får vi ikke ændret en tøddel. Det viser seneste udspil fra regeringen meget tydeligt,” siger talsperson for Momentum, Theresa Scavenius.