Niels Fuglsang til Coops CSR-chef: Har du læst afsnittet om emballage i Coops bæredygtighedsstrategi?

Forbrugerne betaler allerede

Med de stigende affaldsmængder er der behov for, at vi gør noget. Men CSR-chefens indlæg nævner på intet tidspunkt behovet for at gøre op med de store mængder affald.

Visioner om dagligvarer, som ikke alle er indpakket i plast eller baseret på olie, er ikke andet end luftkasteller fra de sydlandske ferier, må man forstå.

Det kan samlet set være bedre for klimaet, at agurken kommer i plastik og små bær skal naturligvis ikke bæres ud af butikkerne i hænderne. 

Niels Fuglsang (S)
Medlem af Europa-Parlamentet

Ifølge indlægget, så må Coops kunder forvente en stigning på fødevarepriserne som en konsekvens af det udvidede producentansvar.

Med den nye lov for emballage- og emballageaffald er der nu givet et udvidet producentansvar. Virksomheder, der sender emballage ud i samfundet, får altså også ansvaret for det affald, som det medfører.

Det kan godt være, at Coop har tænkt sig at sende regningen videre til forbrugerne og så lade stå til, men omkostningerne rammer allerede forbrugerne gennem prisen på affaldshåndtering.

Ifølge en analyse fra COWI fra 2021 vil omkostninger til at håndtere affald stige til 2,3 milliarder kroner i 2025. Der er altså allerede en pris, der rammer forbrugerne af andre veje. Hertil kommer, at store mængder affald ender i naturen med miljø- og oprydningsomkostninger til følge.

Der er altså en samfundsøkonomisk pris at betale for emballagen. At dem, der producerer emballagen, får incitament til at mindske emballagemængden, er kun fair. 

For virkeligheden er den, at emballagen også indgår i salgsteknikken i stedet for alene at være en praktisk nødvendighed. Det er eksempler, som når posen gøres større, så forbrugeren får en fornemmelse af, at han køber mere.

Men det er bogstaveligtalt ren luft. Vildledende markedsføring er allerede ulovligt. Men en hurtig tur i supermarkedet viser, at meget emballage stadig kan klare at skrumpe lidt.   

Forandringsresistensens er lige tyk nok

Jeg er naturligvis med på, at emballagelovgivningen ikke skal føre til øget madspil, og at små købmænd også skal kunne have friske varer på hylden.

Det kan samlet set være bedre for klimaet, at agurken kommer i plastik og små bær skal naturligvis ikke bæres ud af butikkerne i hænderne. Plastik kan mange gode ting, særligt hvis den er bæredygtig.

Men forandringsresistensen må siges at være lige tyk nok, når CRS-chefen end ikke kan forestille sig, at man kan have en kasse konventionelle gulerødder og en kasse økologiske uden, at der går rav i den.

Niels Fuglsang (S)
Medlem af Europa-Parlamentet

Men forandringsresistensen må siges at være lige tyk nok, når CRS-chefen end ikke kan forestille sig, at man kan have en kasse konventionelle gulerødder og en kasse økologiske uden, at der går rav i den. Det tror jeg godt, at forbrugerne kan finde ud af.

Ellers må vi jo finde på måder at hjælpe dem. Jeg ved, at supermarkeder andre steder i Europa har løse økologiske råvarer mærket med eksempelvis spiselige øko-mærker. Og mon ikke der findes andre gode ligetil løsninger? Jeg er sikker på, at de gerne vil forklare Coop, hvordan man gør.   

Men intet står til at skulle ændre sig, hvis man skal forstå bæredygtighedschefens indlæg. Vi kan godt glemme at komme med vores ambitioner og visioner om mindre plastikaffald. 

Har du læst jeres egen strategi?

Det kan jo ikke forstås anderledes, end at COOP ikke har tænkt sig at tage ansvar for de store mængder emballageaffald, som bare stiger og stiger. Og hvor store dele ender i naturen. Det er trist.

Det virker ikke som om, at CRS-chefen har læst sin egen bæredygtighedsstrategi.

Niels Fuglsang (S)
Medlem af Europa-Parlamentet

Men er det egentligt udtryk for det, som Coops mere end 2 millioner medlemmer ønsker sig?

Ifølge Coops klimastrategi, ønsker koncernen at styrke indsatsen for at fremme genanvendelige emballager og reducere brugen af unødig plastik, emballage og bæreposer. Men det virker ikke som om, at CRS-chefen har læst sin egen bæredygtighedsstrategi.

For det er præcis hvad emballagelovgivningen bidrager med; at reducere mængden af unødig plastik og at omstille til mere bæredygtige alternativer.

De fleste industrier er typisk positivt stemte overfor europæisk lovgivning, fordi det er billigere og lettere at handle, når vi laver fælles rammer i EU. For et relativt lille marked i Danmark, betyder det også, at vi ikke skal bære alle innovations- eller omstillingsomkostninger.

Det er sådan set også det, EU's emballagelovgivning forsøger på. Så hvad er det egentligt, at CSR-chefen brokker sig over? 

Der er altid udfordringer ved store omstillinger

Jeg har været ude for at gøre opmærksom på den massive lobbyisme, der fulgtes med behandlingen af emballage og emballageaffaldsloven i Europa-Parlamentet. Jeg er overbevist om, at den lobbyisme har betydet, at loven langt fra blev så ambitiøs, som jeg havde ønsket mig.

Så her er jeg sådan set også enig med CRS-chefen. Den her lov løser langt fra alle problemer med de store mængder emballageaffald.

Men det er klart, hvis indstillingen fra Coops bæredygtigheds-enhed er, at Coop ikke skal bidrage til at mindske emballagemængden, så kommer vi ikke langt.

Men jeg håber, at indlægget ikke er udtryk for Coops egentlige holdning. For der er altid udfordringer ved store omstillinger.

De store olieselskaber sagde også, at det ikke var muligt at omstille til grøn energi i stor skala. At elnettet ville kollapse med bare få mængder vindenergi. Men det er faktisk lykkedes.

Jeg ser det som min opgave som politiker at tænke videre end i morgen og skabe et mere bæredygtigt samfund. Forholde mig til udfordringerne og være med til at løse de samfundsproblemer, som vi har til fælles.

Jeg håber, at Coop vil være med, som proklameret i deres strategi.