Ny database for økologisk udsæd

Ny database for økologisk udsæd oprettet i samarbejde mellem Plantedirektoratet og Dansk landbrugsrådgivning, Landscentret.
Sandra Schwartz
Dokumentation
Databasen, der er oprettet i et tæt samarbejde mellem Plantedirektoratet og Dansk landbrugsrådgivning, Landscentret, giver både brugere og leverandører af økologisk udsæd store fordele.

Mandag den 5. januar 2004 åbnede en elektronisk database for økologisk udsæd. Databasen hedder ”Database for økologisk frø og vegetativt formeringsmateriale” (Den økologiske frødatabase) og er oprettet i et tæt samarbejde mellem Plantedirektoratet og Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret.

Den økologiske frødatabase giver både brugere og leverandører af økologisk udsæd store fordele. Jordbrugerne kan via databasen få et godt, hurtigt og opdateret overblik over, hvad der er til rådighed af økologisk udsæd. For leverandørerne giver databasen en mulighed for at holde kunderne løbende orienterede om hvilke produkter, der udbydes.

Den nye database har mange fællestræk med de lister over økologisk udsæd, Landscentret tidligere har haft offentliggjort på deres hjemmeside. Men databasen er mere brugervenlig, bl.a. kan jordbrugere nu søge på bestemte afgrøder og på den måde lettere finde frem til, hvor de kan købe det ønskede.

De økologiske jordbrugere er forpligtiget til at anvende det udsæd, der er til rådighed ifølge databasen. Hvis der ikke er økologisk udsæd til rådighed på databasen, kan Plantedirektoratet give tilladelse til, at der kan anvendes ikke-økologisk ubejdset udsæd.

Mangel på økologisk udsæd
Alle europæiske lande skal ifølge en EU-forordning oprette lignende elektroniske databaser til registrering af hvilke sorter af økologisk frø og læggekartofler, der er til rådighed i det pågældende land.

I dag udbydes der ikke tilstrækkeligt økologisk udsæd, men via databaserne vil produktionen af økologisk udsæd forhåbentlig blive øget, fordi der kommer større gennemsigtighed omkring udbuddet og efterspørgslen. Databasens adresse
Landscentret vil på vegne af Plantedirektoratet stå for den daglige drift og ajourføring af oplysningerne i databasen.

Databasen kan dels findes via Plantedirektoratets hjemmeside www.pdir.dk/okofrodatabasen dels på Landscentrets hjemmeside www.lr.dk/oekoudsaed.

Lettere for leverandører af økologisk udsæd
Leverandører af økologisk udsæd kan anmelde og opdatere oplysningerne til databasen elektronisk.

Alle leverandører opfordres til at bruge databasen. Plantedirektoratet har den 22. december 2003 sendt en meddelelse til leverandørerne om anmeldelse til og opdatering af oplysninger i databasen samt om betaling af gebyr. Meddelelsen kan findes på direktoratets hjemmeside eller fås ved henvendelse til Plantedirektoratet.


Altinget logoFødevarer
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024