Ny dyrevelfærdsrapport: Stadig problemer hos knap hver tredje svineproducent
Mens ny rapport fra Fødevarestyrelsen viser noget nær status quo for svinebesætninger, er der en lille fremgang at spore hos kvægbesætningerne.
![Fødevarekontrollen finder problemer med dyrevelfærden i knap hver tredje besætning, når de statslige kontrollanter er på besøg hos svineproducenter. Det førte i 2022 til 159 indskærpelser, 1 påbud og 22 politianmeldelser, viser en dugfrisk rapport fra Fødevarestyrelsen.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/281501/124458.jpg)
![Dorte Ipsen Boddum](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5576-dorte-ipsen-boddum-2-48.jpg)
Dorte Ipsen Boddum
Journalist og redaktør![Andreas Arp](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5173-andreas-arp-2-48.jpg)
Andreas Arp
Journalist og redaktørNår fødevarekontrollen tager på besøg hos danske landmænd for at kontrollere dyrevelfærden, er der trods årelang politisk bevågenhed og kontrolindsatser stadig en del af komme efter hos både svineproducenter og landmænd med kvæg eller kalve.
Det viser en ny rapport fra Fødevarestyrelsen over kontrolindsatsen i 2022.
I svinebesætningerne fandt de statslige kontrollanter problemer hos 30 procent af de kontrollerede besætninger. Det er en lille forbedring i forhold til 2021, da den såkaldte sanktionsprocent lå på 31 procent.