Ud fra en demokratisk vinkel bør det være et flertal i Folketinget, og ikke Naturklagenævnet, der beslutter, hvilke beskyttelseshensyn vi skal varetage i disse sager.
Thorbjørn Sørensen
Miljøchef i Fyns Amt
Fakta
Naturklagenævnet er et uafhængigt klagenævn under Miljøministeriet.
Naturklagenævnet er overordnet myndighed i fredningssager og er klageinstans for afgørelser efter en række love om regulering af fast ejendom: planloven, naturbeskyttelsesloven, råstofloven, skovloven, masteloven, sommerhusloven og kolonihaveloven.
Naturklagenævnet består af en formand, som udpeges af miljøministeren, to højeste-retsdommere samt et antal politiske medlemmer der udpeges af de partier som er repræsenteret i Folketingets Finansudvalg. For tiden er der 7 politiske medlemmer og nævnet har således i alt 10 medlemmer.
Kilde: Naturklagenævnet
Politikerne har mistet grebet om Naturklagenævnet, for nævnets afgørelser om udvidelser af husdyrbrug følger ikke Skov- og Naturstyrelsens retningslinjer.
Sådan lyder kritikken fra advokat i DLA Nordic, Mogens Moe, der er bekymret over udviklingen.
"Miljøministeriet har mistet indflydelsen på, hvad der foregår i Naturklagenævnet. Der er sket kraftige stramninger i nævnet det seneste år, og mange af nævnets afgørelser følger ikke vejledningen fra Skov- og Naturstyrelsen. Forudsigeligheden og sammenhængen i nævnets afgørelser går dermed tabt," siger advokat Mogens Moe til Altinget.
Folketinget skal have bedre styring med nævnet
"Den kraftige stramning" er navnlig synlig i nævnets afgørelser fra februar i år, mener Mogens Moe. Han har især hæftet sig ved afgørelser om udvidelser af husdyrbrug i Fyns og Århus Amt.
Fødevarer
