Rapport: Ulovlig import af antibiotika har ikke bredt sig
LOVLYDIGE: Fødevarestyrelsen vurderer i ny rapport, at flere restriktioner på brugen af antibiotika ikke har medført øget ulovlig import, men præsenterer samtidigt flere forslag til at styrke indsatsen.
Sine Riis Lund
Journalist og redaktørVi kan ikke se i rapporten, hvor ofte og hvor grundigt der er kontrolleret for ulovlig antibiotika, og derfor er det svært at vurdere, om de få fund skyldes, at det ikke forekommer ret ofte, eller at man ikke undersøger det ret godt.
Birgitte Damm
Chefkonsulent, Dyrenes Beskyttelse
Analysen bekræfter, at den nuværende kontrol virker og sikrer, at reglerne for brug af antibiotika bliver overholdt.
Esben Lunde Larsen (V)
Fødevareminister
Restriktioner for at bruge antibiotika har ikke fået landmænd til at hamstre ulovlige antibiotika uden om de officielle kanaler.
Det er den opløftende konklusion i en ny rapport fra Fødevarestyrelsen.
“Fødevarestyrelsen udelukker ikke, at der i begrænset omfang kan forekomme ulovlig indførsel af antibiotika til produktionsdyr. Fødevarestyrelsen vurderer imidlertid ikke, at der foregår omfattende, systematisk ulovlig indførsel af antibiotika,” skriver styrelsen i rapporten "Styrket indsats mod ulovlig indførsel af antibiotika til produktionsdyr", som Altinget har fået aktindsigt i.
Den fremtidige indsats
Fødevarestyrelsen anbefaler at øge den fremadrettede indsats på følgende måder:
• En styrket opmærksomhed på ulovligt indført antibiotika ved den almindelige kontrol i besætninger.
• En øget informationsindsats rettet mod de identificerede interessenter om negative konsekvenser ved ulovlig indførsel af antibiotika, for eksempel gennem fagtidsskrifter og landbrugspressen.
• Et fortsat stærkt internationalt samarbejde i EU omkring ulovlig indførsel af lægemidler generelt og antibiotika i særdeleshed.
• Fortsatte kontrolkampagner i regi af Fødevarestyrelsen og i samarbejde med Lægemiddelstyrelsen og/eller SKAT rettet mod ulovlig indførsel af antibiotika.
Kilde: Fødevarestyrelsens rapport "Styrket indsats mod ulovlig indførsel af antibiotika til produktionsdyr"