Rasende intelligent og upopulær i øst: Mød EU’s nye superkommissær for klima
PORTRÆT: Hollandske Frans Timmermans er flydende på seks sprog, en talentfuld taler og ”barsk” på de indre linjer. Nu skal han gøre EU til det første klimaneutrale kontinent i verden.
![Han blev ikke EU's nye kommissionsformand, men hollandske Frans Timmermans kan trøste sig med en fremtræden rolle i den nye Kommission. ](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/185939/58590.jpg)
![Andreas Arp](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5173-andreas-arp-2-48.jpg)
Andreas Arp
Journalist og redaktør![Freja Søgaard](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5093-freja-soegaard--2-48.jpg)
Freja Søgaard
JournalistDet virker for mig at se, som om det her er den stærkeste portefølje, man nogensinde har givet en klimakommissær i EU.
Dan Jørgensen (S)
Klimaminister
”Fodbold er et simpelt spil,” sagde den tidligere engelske fodboldspiller Gary Lineker en gang.
”22 spillere jagter en bold i 90 minutter, og tyskerne vinder altid til sidst.”
Nogenlunde sådan må hollandske Frans Timmermans også have haft det i sommer, da han på målstregen måtte se den tyske forsvarsminister Ursula von der Leyen overhale både ham og den omdiskuterede spitzenkandidatproces indenom og blive EU’s nye kommissionsformand.
Blå bog − Franciscus Cornelis Gerardus Maria Timmermans
- Født i 1961 i Maastricht, Holland (58 år)
- Uddannet i fransk litteratur på Radboud University Nijmegen (1985)
- Uddannet i europæisk jura og historie Nancy-Université (1985)
- Medlem af det hollandske parlament for Partij van de Arbeid i 1998
- Europaminister fra 2010 til 2012
- Udenrigsminister fra 2012 til 2014
- Ledende næstformand i EU-Kommissionen med ansvar for regulering og retssikkerhed
- Privat: Gift med Irene Timmermans. Sammen har de to børn. Frans Timmermans har yderligere to børn fra et tidligere ægteskab.