S-splid om minkforbud
Marie Dissing Sandahl
Minkpels er for alvor kommet på mode igen. Efter stor mediebevågenhed i den sidste tid om minkens vilkår, vil det socialdemokratiske medlem af Europa-Parlamentet Dan Jørgensen have al minkavl forbudt.
"Anerkendelsen af, at det ikke er dyrevelfærdsmæssigt forsvarligt at avle mink, har spredt sig. Derfor regner jeg med at få opbakning til et totalforbud i hele EU," siger han i en pressemeddelelse.
Men et sådant forbud er ikke i tråd med den socialdemokratiske politik på Christiansborg. Partiets fødevareordfører, Bjarne Laustsen, bakker ikke Dan Jørgensen op.