Skærpede krav til landbruget

Landmændene kan se frem til nye afgifter og øgede miljøkrav, hvis det står til Det Radikale Venstre. Det kan man læse ud af det omfattende miljø-oplæg, som De Radikale kom med onsdag.
Kristian Lund Pedersen

Vi ønsker at føre Danmark ind på den rette miljøkurs efter tre år, hvor miljøet har været et offer for regeringen og Dansk Folkepartis politik. Der er meget at tage fat på, men med de her 16 punkter har vi valgt de første indsatsområder for både akut og langsigtet førstehjælp til natur og miljø.

Elsebeth Gerner Nilsen (R)
Miljøordfører
Det Radikale Venstre følger i fodsporene på SF og fremlægger 16 konkrete forslag til, hvordan Danmarks miljøpolitik skal være efter den 8. februar:

”Vi ønsker at føre Danmark ind på den rette miljøkurs efter tre år, hvor miljøet har været et offer for regeringen og Dansk Folkepartis politik. Der er meget at tage fat på, men med de her 16 punkter har vi valgt de første indsatsområder for både akut og langsigtet førstehjælp til natur og miljø,” siger De Radikales miljørodfører Elsebeth Gerner Nielsen.

De Radikale vil gennemføre de 16 punkter inden for de første 100 dage. Trods gode meningsmålinger kommer det dog til at knibe for De Radikale at få et så absolut flertal, at de kan nå op på 90 mandater.

Meget tyder dog på, at Socialdemokraterne støtter deres tidligere regeringsparter i mange af punkterne. Derfor vil de to partier og SF komme med et fælles udspil på miljøområdet en af de nærmeste dage.

Dokumentation
Det vil Det Radikale Venstre gøre de første 100 dage for miljøet – hvis de får regeringsmagten:

1) Indføre et midlertidigt stop for udbygning af svineproduktionen.

2) Stoppe byggeriet i det åbne land ved at flytte landzonekompetencen fra kommunerne til regionerne.

3) Gennemføre en strukturreform, som giver de nye regioner størstedelen af ansvaret for natur- og miljøområdet, f.eks den fysiske planlægning; sikring af vandmiljøet; miljøkontrollen med de største virksomheder, administrationen af alle miljøtilskud til landbruget. Staten fastsætter de overordnede miljømål.

4) Nedsætte en arbejdsgruppe, som skal udpege hvilke områder af Danmark, der i 2025 skal være udlagt til natur. Målet er, at ca. 30 % af Danmarks areal om 20 år skal være natur (jf. Det Radikale Venstres forslag til naturplan. Se www.radikale.dk). I dag er ca. 15 % natur.

5) Fremlægge forslag til en ny vandmiljøplan, som bl.a. sikrer en reduktion i landbruget udledning af kvælstof med 20% inden 2012 (målt i forhold til 2002). Reduktionskravet skal ses i lyset af, at Danmark allerede har halveret udledningen af kvælstof, men at der stadig er meget store iltsvindsproblemer. Hertil kommer, at Danmark har en række internationale forpligtelser – f.eks. opfyldelse af vandrammedirektivet, som pålægger os at sikre at al vand i 2015 er af god økologisk kvalitet. Ambitionen vedr. fosfor vil være den samme som i den nuværende vandmiljøplan 3. Det bør overvejes at udtage alle lavbundede områder som harmonijord (altså: Det skal ikke kunne lade sig gøre at køre gylle ud i sårbare naturområder og på den måde leve op til harmonikravene (sammenhæng mellem dyreenheder og jordareal).

6) Stoppe med udelukkende at løse Danmarks Kyoto-forpligtelser i forhold til drivhuseffekten med indkøb af ”varm luft” i udlandet . Danmarks bør have en offensiv klimastrategi, der har det langsigtede perspektiv at reducere forbruget af fossile brændstoffer til 20% af det nuværende i 2050.

7) Der vedtages en handlingsplan, der fortsat skal sikre Danmark en høj selvforsyning af energi, baseret på en målsætning om, at 50% af dansk elektricitet - mod 23% i dag -skal komme fra vindkraft og en betragtelig del fra anden vedvarende energi. Der rettes et særligt fokus på biobrændstoffer og alternativer til benzin og på at knytte landbrugsproduktion og produktion af vedvarende energi tættere sammen. Det vil samtidig øge mulighederne for dansk eksport inden for miljøteknologi.

8) Ændre skattelovgivningen, således at der kan gives fradrag for investering i natur. Det kan f.eks. dreje sig om tilskud til alment nyttige fonde, som støtter naturformål. Eller foreninger, som opkøber et areal med henblik på at udlægge det til natur med offentlig adgang.

9) Iværksætte arbejdet med at omlægge EU`s landbrugsstøtte, så mest mulig bruges til natur- og miljø.

10) Fremlægge forslag, som øger afgifterne på pesticider, phtalater og andre kemikalier, som er til skade for naturen og miljøet. Målet er adfærdsregulering med henblik på udfasning.

11) Der fremlægges forslag til omlægning af afgifterne på biler til fordel for lavere afgifter på de mest energiøkonomiske biler. Samtidig bør den kollektive trafik styrkes med investeringer i hurtigere pendlerforbindelser og 25% prisreduktion på pendlerkort.

12) Forstærke forskningen i sammenhængen mellem miljøfremmede stoffer og sundhedstilstanden (f.eks. sammenhængen mellem hormonforstyrrende stoffer og hormonrelaterede sygdomme (brystkræft, testikelkræft, dårlig sædkvalitet). Bevillinger fordeles af forskningsrådet.

13) Igangsætte arbejdet med at forbyde phtalater i legetøj til børn under 6 år og samtidig sikre, at der er de nødvendige medarbejdere til at kontrollere overholdelsen af forbudet mod phtalater i legetøj til børn under 3 år.

14) Igangsætte en oplysningsindsats vedr. forbrugernes mulighed for at købe miljørigtige produkter. Genopretning af bevillingerne til det folkelige oplysningsarbejde. Herunder oprettelse af et uafhængigt Naturråd, som bl.a. rådgiver regeringen på natur- og miljøområdet.

15) Igangsættelse af arbejdet med at miljøcertificere statsskovene og samtidig sikre, at det offentlige kun indkøber miljøcertificeret træ.

16) Nedsætte en fødevarekommission, som skal vurdere, hvorledes vi udvikler Danmarks fødevareindustri på et bæredygtigt og økonomisk rentabelt grundlag, herunder hvordan vi bevarer arbejdspladserne inden for området set i lyset af den internationale konkurrence. Hvordan øger vi forædlingen? Hvordan kan vi bruge den offentlige indkøbspolitik til at fremme udviklingen af en bæredygtig fødevareproduktion?


Altinget logoFødevarer
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024