Tænketanken Frej til Carlsberg: Vi skal blive enige om færdselsreglerne, før det regenerative landbrugstog buldrer afsted 

Carlsberg-direktøren får det til at lyde som om, at køreplanen for fremtidens regenerative afgrøder allerede er klar. Det er den ikke.

I år arbejder vi med et stort, involverende vidensprojekt om regenerativt landbrug. Sammen med en bred skare af nøgleaktører har vi allerede nu udpeget fire udfordringer, som lige nu står i vejen for regenerativt landbrug i den skala, kæmpespillerne Carlsberg, Nestlé og senest DLG efterspørger: 

Uklar definition, udokumenterede effekter, umodent marked og ufleksibel lovgivning.

Definitionen og effekten er stadig uklar

Hovedudfordringen for regenerativt landbrug er, at der ikke findes én fast definition af begrebet, hverken i Danmark eller EU.

Det handler i dag om principper som reduceret jordforarbejdning, mere afgrødediversitet og grønne marker året rundt.

Der er altså endnu ikke en række krav, landmænd kan sætte flueben ved, som vi for eksempel kender det fra økologien.

Marie-Louise Boisen Lendal og Malthe Thorshøj
Hhv. direktør og projektleder i Tænketanken Frej

Et generelt fokus på sund jord. Der er altså endnu ikke en række krav, landmænd kan sætte flueben ved, som vi for eksempel kender det fra økologien.

Det betyder, at flere landmænd kan se sig i det. Men vi er nødt til at blive enige om principper for en praksis, fordi de på længere sigt kan danne grobund for en certificeringsordning.

Men der er stadig et stykke vej, før vi når dertil. Primært fordi det også vil kræve gennemdokumenteret forskning på området – og her mangler vi et gear. 

Der er mange påstande om regenerativt landbrugs potentiale til at lagre kulstof, genoprette jordsundhed og biodiversitet samt reducere udvaskning af næringsstoffer.

Det ser lovende ud, men særligt kulstoflagring er ikke godt nok dokumenteret under danske klima-og jordbundsforhold, og derfor er klimaeffekten usikker.

Det grønne forretningserhvervseventyr, Carlsberg fremhæver, er altså i fare, hvis virksomhederne ikke kan få papir på de positive effekter, de påstår.

Økonomiske risiko og rigide regler sænker tempoet

Tredje udfordring er, at markedet stadig er umodent. Det er dyrt og omfangsrigt for landmanden at omlægge til regenerativ dyrkning – det kan betyde alt lige fra investeringer i nye maskiner til nye måder at sammensætte afgrøder på.

Carlsberg-direktøren får det til at lyde som om, at køreplanen for fremtidens regenerative afgrøder allerede er klar. Det er den ikke.

Marie-Louise Boisen Lendal og Malthe Thorshøj
Hhv. direktør og projektleder i Tænketanken Frej

I et usikkert marked, er det svært for landmanden at investere i alt dette, uden at vide, om afsætningsmulighederne er bedre. Det er her, at kæmpevirksomhedernes hestekræfter for alvor kan rykke.

Sidste udfordring omhandler de regler, som stikker en kæp i hjulet, og som også har været turneret politisk.

Krav fra både Landbrugsstyrelsen og EU gør det svært at eksperimentere med regenerative metoder – især når det gælder kompost eller at gøre dyr til en del af sædskiftet, som vi ikke har tradition for i Danmark.

En grundig oprydning i reglerne kunne gøre plads til ny udvikling.

Konkrete løsninger skaber fart

Carlsbergs engagement er fuldstændig afgørende – det kipper vi med flaget for.

Vi har brug for giganterne, hvis danske landmænd skal levere regenerative afgrøder.

Fødevarevirksomhederne bør indgå bindende aftaler, landmændene skal sikres en højere pris for den måde at dyrke på – og der er brug for en håndsrækning til den nødvendige forskning.

For os er der ingen tvivl om at regenerativt landbrug kan blive et buldrende lyntog – spørgsmålet er bare, om vi ikke lige skal blive enige om færdselsreglerne på skinnerne først?