Venstre vil have klimamærkning af fødevarer på finansloven: "Vi tror, at danskerne er klar"
De danske forbrugere skal have et klimamærke at styre efter, når de køber fødevarer i supermarkedet. Det mener Venstre, der foreslår at sætte gang i det konkrete udviklingsarbejde på den kommende finanslov.
![Det er ikke nok med et økologi- og nøglehulsmærke. Fremover skal forbrugerne også kunne få hjælp til at handle klimavenligt med et klimamærke på fødevarer, mener Venstre.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/249924/88239.jpg)
![Andreas Arp](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5173-andreas-arp-2-48.jpg)
Andreas Arp
Journalist og redaktørFødevarerne i de danske supermarkeder skal fremover udstyres med et særligt mærke, der på en ”let” og ”pålidelig” måde kan hjælpe forbrugerne med at handle mere klimavenligt.
Sådan lyder det nu fra Venstre.
Som en del af oppositionspartiets udspil til finansloven for 2022 ønsker Venstre helt konkret at bruge 10 millioner kroner på at udvikle en database, der på sigt kan danne grundlag for et frivilligt klimamærke.