Vismænd foreslår CO2-afgift, der vil koste landbruget op mod 15.000 arbejdspladser
Det miljøøkonomiske Råd foreslår en ensartet afgift på alle erhverv, der vil fjerne op mod en fjerdedel af jobbene i landbruget. “Det vil rive tæppet væk under landbrugssektoren,” siger klimadirektør i Landbrug & Fødevarer.
![Kvæg- og mælkeproduktion er blandt de landbrugsgrene, der vil blive meget hårdt ramt af en ensartet afgift. ](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/205536/78618.jpg)
![Sine Riis Lund](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4776-sine-riis-lund-2-48.jpg)
Sine Riis Lund
Journalist og redaktør![Morten Øyen](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4626-morten-oeyen-2-48.jpg)
Morten Øyen
RedaktørOmkring hver fjerde ansatte i landbruget står til at miste deres arbejde, hvis regeringen følger anbefalingen fra de miljøøkonomiske vismænd om en ensartet CO2e-afgift.
Det er vurderingen fra vismændene, der i en ny analyse foreslår at indføre en ensartet beskatning på tværs af alle erhverv på 1.200 kroner pr. ton CO2-ækvivalenter, hvis de eksisterende energiafgifter samtidigt udfases.
Det vil være den billigste måde for samfundet rent økonomisk at opfylde klimalovens mål om at reducere udledningerne af drivhusgasser med 70 procent i 2030.