Danske investorer og familiefilantroper skal finansiere forandringer i udviklingslande
Ny impact-fond forventer at hente trecifret millionbeløb til investeringer og donationer og vil være et alternativ til traditionelt udviklingsarbejde.
Mikala Satiya Rørbech
RedaktørMed ord som de-risking, additionalitet og social impact går PlanBørnefonden nu på jagt efter investorer til deres nye impact-fond, Capital 4 Impact Foundation (C4IF).
Adgangsbilletten for at være med er en investering på mindst 100.000 euro.
Målet er et investeringsbudget på 100 millioner kroner de første tre år og 210 millioner kroner efter fem år, fortæller investeringschefen Diana Scalise.