Klimaskovfonden: Det er ikke vores opgave at sætte krav til kommunerne

Inden længe står kommunerne også over for en stor opgave med at levere på ambitionerne i den grønne trepart.

Der skal findes plads til meget mere skov, natur og biodiversitet. Vandmiljøet skal forbedres, der skal sikres rent drikkevand, og der skal i det hele taget skabes attraktive lokalsamfund med gode rekreative muligheder.

Kommuner sætter kursen for projekter

Kommunerne har rigeligt med opgaver, og de spiller en central rolle i at samtænke de mange projekter og hensyn – og i øvrigt sikre en smidig myndighedsbehandling.

Den opgave kalder både på finansiering, lokalt samarbejde og dialog og nogle konkrete værktøjer, der kan indfri målene. Så hvordan spiller man med som fond i de store opgaver, som kommunerne står overfor? 

I Klimaskovfonden har vi valgt ikke at se det som vores opgave at stille krav til kommunerne om at formulere nye udviklingsmål eller gøre noget, de ikke ellers ville have gjort.

Poul Erik Lauridsen
Direktør, Klimaskovfonden

I Klimaskovfonden har vi valgt ikke at se det som vores opgave at stille krav til kommunerne om at formulere nye udviklingsmål eller gøre noget, de ikke ellers ville have gjort.

Vi har i højere grad set det som vores opgave at udvikle en model, der kan sætte handling bag ordene og give dem nogle redskaber til at nå de fælles klimamål, som vi sammen kan levere langt bedre på, end vi kan hver for sig.

Vi skal sammen se, hvordan vi kan levere mest muligt og sikre, at det ikke bliver små løsrevne indsatser, men faktisk noget, der har en samlet effekt og leverer på de overordnede mål. 

Det betyder helt konkret, at kommunerne kan byde ind med projekter i Klimaskovfondens ansøgningsrunder på lige vilkår med øvrige lodsejere og få støtte til skovrejsning som ejer af et areal. Men de kan også samarbejde om at mobilisere arealer og få finansiering til projekter på andres arealer. Begge dele er projekter, der udspringer af de klimahandlingsplaner, som alle kommuner har vedtaget.

Men så er der til gengæld også et stort potentiale for at kommunerne kan skabe forudsætningerne for gode og multifunktionelle projekter, der ikke kun har en klimaeffekt, men også leverer på andre vigtige samfundsdagsordener som eksempelvis rent drikkevand, biodiversitet og vandmiljø. 

Fonde kan hjælpe kommuner i mål 

Klimaskovfonden tilbyder derfor også kommuner at indgå et såkaldt Klima+-partnerskab, der hjælper kommunerne med at nå deres arealbaserede klimamål.

Den samarbejdsmodel har vi udviklet for at understøtte kommunernes opgave med at omsætte nationale klimamålsætninger til lokal handling gennem Klimaskovfondens mulighed for at finansiere de konkrete projekter.

Samarbejdsmodellen er et eksempel på, hvordan fonde kan bidrage til at finansiere de konkrete opgaver, som kommunerne står overfor.

Et helt aktuelt eksempel på, hvordan Klima+-modellen bringer lodsejere og virksomheder, borgere og organisationer i en kommune sammen om konkret klimahandling er Aarhus-festivalen NorthSide.

Som en del af festivalens klimainitiativer finansierer den knapt ni hektar skov i et større naturområde gennem klimabidrag. De planter selv de første 1.000 træer om et par uger og inviterer borgere til at være med.

Indtil videre har vi et samarbejde om konkrete projekter med 28 kommuner, mens ti kommuner er i gang med at udfolde Klima+-partnerskabet i mange hjørner af kommunen. De mobiliserer lokale lodsejere, der vil rejse skov eller udtage lavbundsjorder.

Det arbejde kan Klimaskovfonden understøtte ved at finansiere projekterne enten i ansøgningsrunder eller gennem faciliterede partnerskaber. Som i eksemplet med NorthSide, der giver et stykke skov til hjemkommunen, er mange virksomheder interesseret i at give klimabidrag til skovrejsning, hvis det er skov, der plantes tæt på virksomheden og i den kommune, hvor medarbejderne bor.

Det giver et Klima+-partnerskab også mulighed for, og på den måde får kommunerne en værktøjskasse til at sætte fart på de mål, de skal nå. 

Kommunerne er ofte dem, der står forrest, når nye initiativer skal implementeres lokalt. Derfor skal vi som fond arbejde med på de dagsordner og give kommunerne redskaber og midler.

Vi får samlet set størst effekt, hvis vi sikrer handling på de mål, der i forvejen er vedtaget som vigtige samfundsmæssige mål, for eksempel klimamålene. Til gengæld kan kommunerne sikre sammenhæng, synergier og koordinering mellem de enkeltstående projekter, vi som arealfond også gennemfører ude i kommunerne.