Download foto i høj opløsning
Født 1958, uddannet på Danmarks Journalisthøjskole 1990.
Journalist og politisk kommentator på Altinget : christiansborg.
Journalist på B.T.s Christiansborg-redaktion 1993-2002.
Udgav i 2002 bogen "Det frontale kultursammenstød".
Udgav i 2003 "Fyrsten - et portræt af Mogens Lykketoft," og i 2005 en politisk biografi om Marianne Jelved.
De nationalistiske højrepartier er de eneste blå, der flytter stemmer over midten
Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti er i det små begyndt at nappe stemmer fra Socialdemokraterne. Moderaterne taber stemmer over hele pladen.
Erik Holstein
Journalist og politisk kommentatorTruslen er stadig håndterbar og begrænset, men det er noget, man skal holde øje med, hvis man er socialdemokratisk strateg:
Der er igen begyndt at dryppe S-vælgere til det nationalistiske højre. Slet ikke det digebrud, man så i 2001 og 15 år frem, men dog et par mandater, der i sig selv kan være afgørende på valgdagen.
Siden først Henrik Sass Larsen (S) og siden Mette Frederiksen (S) ændrede den socialdemokratiske udlændingepolitik i langt strammere retning, begyndte trafikken af vælgere at ændre retning: Nu gik trafikken fra DF tilbage mod Socialdemokratiet. Det så man ved valget i 2019 og det i 2022, hvor luften var ved at gå helt ud af DF. Samtidig var det næsten ingenting, Inger Støjbergs Danmarksdemokrater evnede at snuppe fra S.