Sagen om Jørgen Ejbøl viser, at bestyrelsesarbejde i fonde er et minefelt

I sagen om Jyllands-Postens Fond er det kommet frem, at der har været kutyme for at give formanden et pensions- eller fødselsdagsgratiale, når denne fyldte 75 år. Men et bestyrelseshverv i en fond kan ikke sammenlignes med et job, der berettiger til for eksempel pension eller pensionslignende goder.

For selvom man som bestyrelsesmedlem i en fond er berettiget til et honorar, hvis størrelse modsvarer det arbejde, man udfører for at varetage fondens formål, må man ikke modtage ydelser, som er fondens formål uvedkommende. Eksempelvis fødselsdagsgratialer og bestyrelseshonorarer, der niveaumæssigt overstiger, hvad arbejdets indsats berettiger til.

Den slags donationer, der ikke har en direkte tilknytning til fondens formål, vil som udgangspunkt altid blive anfægtet af Erhvervsstyrelsen. Det skete blandt andet for Grundfos-fonden, der efter at have hævet sine honorarer i fonden, blev bedt om at reducere dem igen. Og selvom Jørgen Ejbøl nu har tilbagebetalt sit fødselsdagsgratiale, vil alene det faktum, at bestyrelsen forbrød sig mod fondens formål, kunne udløse kritik.

Netop fordi bestyrelsesmedlemmernes indbyrdes uafhængighed spiller så stor en rolle for en fonds legitimitet, har hvert enkelt bestyrelsesmedlem et personligt ansvar.

Henriette Kinnunen
Selvstændig virksomhedsrådgiver og bestyrelsesmedlem

Som tommelfingerregel bør man som bestyrelsesmedlem vurdere alle beslutninger og dispositioner op imod fondens formål og spørge, om dette tjener formålet eller ej?

Det særlige ved fonde - i modsætning til foreninger, aktie- og anpartsselskaber – er, at de ikke har en ejer eller generalforsamling, der kan føre tilsyn med bestyrelsens dispositioner. Af præcist den grund er der udviklet et omfattende regelsæt omkring stiftelsen, ledelsen, beslutningsprocesserne og tilsynet i fonde. I en fondsbestyrelse bør denne viden være repræsenteret, da det ellers kan gå grueligt galt.

En sag der viser, hvor galt det kan gå, er sagen om Wonderful Copenhagen. Her nåede Erhvervsstyrelsen frem til, at bestyrelsesformanden var personligt ansvarlig for et erstatningskrav på 21 millioner kroner, blandt andet med henvisning til, at han havde overskredet sine kompetencer som formand og tilbageholdt oplysninger for resten af bestyrelsen.

Netop fordi bestyrelsesmedlemmernes indbyrdes uafhængighed spiller så stor en rolle for en fonds legitimitet, har hvert enkelt bestyrelsesmedlem et personligt ansvar for de beslutninger, som de enten aktivt eller stiltiende har været med til at træffe. Det individuelle og personlige ansvar skal – kort sagt – sikre en indbyrdes ”check and balance” i bestyrelsesrummet, og derfor skal man føre til referat, hvis der i bestyrelsen bliver truffet beslutninger, som ikke alle bakker op om. Kun hvis det er sket, kan man slippe for medansvar, hvis Erhvervsstyrelsen senere når frem til, at beslutningen er ulovlig eller ugyldig.

Indenfor fondsretten er der ikke noget mere kritisk, end hvis man i ledelsen eller bestyrelsen disponerer over fondens midler til egen økonomisk fordel og udenfor fondens formål. Sådanne dispositioner kan være strafbelagt – blot for at understrege alvoren.

I praksis sker det imidlertid tit, at et bestyrelsesmedlem i en fond, har et job ved siden af, for eksempel i en ngo eller en virksomhed, som ønsker at søge økonomisk støtte hos fonden. Det udelukker ikke fonden i at kunne behandle ansøgningen og bevilge donationen, forudsat at bestyrelsesmedlemmet har erklæret sig inhabil og ikke har været en del af beslutningsrummet. For eksempel skal det fremgå af referatet, at bestyrelsesmedlemmet ikke taget del i beslutningen, da donationen ellers kan erklæres ugyldig af Erhvervsstyrelsen.

I sagen om Jyllands-Postens Fond har ingen endnu beskrevet, hvorvidt formanden var en del af de drøftelser, som førte til beslutningen om at udbetale ham et større fødselsdagsgratiale. Men da habilitetskravet og forbuddet mod at uddele af fondens midler til egen økonomisk fordel er grundlæggende principper i fondsrettens DNA, må man formode, at det er noget af det, som Erhvervsstyrelsen kigger på i den undersøgelse, som foregår.

Alle, der er beskæftiget i en fond, skal have konstant fokus på habilitetskravene og sikre individuel armslængde i forhold til økonomiske dispositioner, der tilgodeser dem selv.

Henriette Kinnunen
Selvstændig virksomhedsrådgiver og bestyrelsesmedlem

Derfor bør et godt råd til alle, der er beskæftiget i en fond, være, at de skal have konstant fokus på habilitetskravene og sikre individuel armslængde i forhold til økonomiske dispositioner, der tilgodeser dem selv.

De sidste ugers mediedækning af situationen i Jyllands-Postens Fond efterlader det indtryk, at der har manglet substantiel viden om, hvor gennemreguleret den danske fondsmodel er. Kun finansielle- og børsnoterede selskaber er reguleret mere, end hvad der gælder for fonde, om end fondsretten på ingen måde er lige så kompleks, som de to andre ejerskabsformer.

Dette blot nævnt som endnu et eksempel på, hvor stor en risiko man løber på fondens vegne, hvis man ikke i bestyrelsen forstår sig på reglerne.

I de 25 år, hvor jeg har beskæftiget mig med fondsområdet, har jeg løbende været vidne til kritik af især skattereglerne og ledelsen i de danske fonde. Blandt andet fra politikere, økonomer og eksperter.

Kritikken førte til, at man i 2012 lavede anbefalinger for god fondsledelse, ligesom man i 2017 etablerede Fondenes Videncenter, fordi fondene – med afsæt i mediernes kritiske historier - havde brug for professionalisering af deres virke.

Netop fordi medierne ofte har været fondsmodellens vagthund og afdækket de fonde, der blev ledet uprofessionelt og inkompetent, er det absurd, at det nu er fonden bag Danmarks største mediehus, der ikke lever op til de regler og anbefalinger for god fondsledelse, man som medie vil kritisere andre for ikke at efterleve.

Endnu mere absurd er det, at nogle af landets bedste og mest erfarne journalister indenfor fondsområdet, arbejder i JP/Politikens Hus, men på grund af de inhabilitetsregler, som bliver praktiseret på redaktionerne – i modsætning til bestyrelsesrummet – nu er afskåret fra at bruge mange års research, viden og erfaring på at perspektivere den sag, som de måske har allermest interesseret i. Nemlig, hvordan bestyrelsen i egen Jyllands-Postens egen fond efterlever sit formål og praktiserer sin ledelse i det minefelt af regler, som fonde er omgivet af.