Alternativet: Uden humaniora har vi ingen systemkritikere

Af Carolina Magdalene Maier (ALT)

Uddannelses- og forskningsordfører

Dansk forskning er under hårdt pres. Der investeres mindre og mindre i vores universiteter, der lider under en jagt på besparelser – midler man regner med, universiteterne selv kan finde i form af papirklips og ringbind på forskergangene. Men besparelser har store konsekvenser for kvaliteten af uddannelserne og forskningen.

For at kunne skabe og udvikle et innovativt og visionært samfund er vi nødt til at investere i vores forskning og universitetsuddannelser. Velfærd, bæredygtighed, ytringsfrihed, kritisk tænkning, åndelighed, medmenneskelighed og demokratisk deltagelse er nogle få eksempler på det, vi værdsætter højt i vores samfund.

Og det er blandt andet de ting, vores universiteter er med til at udvikle og styrke. Derfor skal vi helt overordnet investere langt flere penge i vores forskning og universitetsuddannelser. Jeg vil dog i dette indlæg fokusere på et uddannelses- og forskningsområde, der har været særdeles hårdt ramt af besparelser. Det er nødvendigt, at vi begynder at opprioritere humaniora, både på uddannelses- og forskningssiden.

De kan give modsvar
Hvorfor er humaniora så vigtigt for vores samfund, at vi skal investere flere penge i området?

For det første uddanner humaniora systemkritikere. Det vil sige kritiske tænkere, der kan udfordre det etablerede og de demokratiske vaner og uvaner. Uden dygtige og kvalificerede kritikere med en viden om eksempelvis historiske udviklinger, sproglige indvirkninger og logisk argumentation, er der ingen til at give modstand og modsvar til mediernes fremstilling af virkeligheden, af globale tendenser eller af siddende politikere på Christiansborg.

Hvis det hus, vi som samfund lever i, skal holdes ved lige, hvis der skal udbygges, istandsættes, isoleres og males, nytter det ikke noget at forsømme en så vigtig del af det fundament, huset står på.

Carolina Magdalene Maier, uddannelses- og forskningsordfører hos Alternativet

Det er vigtigt, at jeg, og de andre med kontor på Christiansborg, ikke kan drive politik uden at møde kritik og modstand. Vi har brug for politisk og kritisk bevidsthed. Det kommer ikke kun nogle få humanister til gode, men os alle sammen.

For det andet er humaniora med til at klæde os åndeligt på. Det ”åndelige” skal ikke forstås som en religiøs ting, men som evnen til at forstå og fortolke os selv som individer og den fælles kultur, vi indgår i. Det har enorm betydning for den måde, vi er sammen på, for hvordan vi agerer i samfundet og for vores selvfølelse.

Humaniora er dannelse

Gennem en fortsat fortolkning og forståelse af både national og international kultur, historie, religion, litteratur, kunst og sprog leverer humaniora hele tiden nye måder at forstå verden og os selv på. Denne viden og indsigt får vi gennem vores folkeskoler og gymnasier, men det er på humaniora, det for alvor skabes.

Humaniora er dannelse, og dannelse er det fundament, vi udvikler os fra.

For det tredje har vi brug for akademikere, der rummer en bred vifte af kompetencer på det danske arbejdsmarked. I 1984 uddannede Københavns Universitet 569 humanistiske kandidater. Dengang stod det sløjt til med arbejdsløsheden for humanister, der i 1984 lå på 24 procent. I 2014 uddannede vi 1085 humanistiske kandidater, altså det dobbelte, og man skulle derfor også tro, at arbejdsløsheden ville stige endnu mere.

Men det gjorde den ikke. Den faldt derimod drastisk til 7,3 procent - altså et fald på to tredjedele. Og her i 2016 er den nede på 6,2 procent. I takt med at der blev uddannet flere humanister, kom der langt flere i job. Det hænger sammen med, at vores arbejdsmarked heldigvis har fået øjnene op for de kompetencer, en humanist kommer ud med.

I rigtig mange danske virksomheder er humanister med til hele tiden at sikre en højere kvalitet og sammenhængskraft. Og jo dygtigere humanister vi uddanner, desto mere har de at tilbyde på vores arbejdsmarked.

Udlandet har opdaget det
Så vi bevæger os i en forkert retning, når vi i Danmark underprioriterer humaniora. Det får vi også bekræftet ved at kigge til udlandet. Jeg har lige været med Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg i San Francisco, hvor vi blandt andet besøgte Stanford.

Og hør bare her: På Stanford har de for nyligt ændret deres undergraduate-program radikalt i en retning væk fra de mere hårde og instrumentelle videnskaber og hen imod et stærkt fokus på humanistiske og åndelige fag.

Eksempelvis skal alle undergraduate-studerende på Stanford have fagene ’Aesthethic and intepretive inquiry’, ’Creative expression’, ’Engaging diversity’ og ’Moral and ethical reasoning’.

Her har man altså forstået, at fremtidens vidensarbejdere har brug for et solidt humanistisk fundament, uagtet om de bliver til historikere eller ingeniører. Dét er et stærkt signal at sende til resten af verden. Og jeg håber, vi lytter rigtig godt efter i Danmark.

Hvis det hus, vi som samfund lever i, skal holdes ved lige, hvis der skal udbygges, istandsættes, isoleres og males, nytter det ikke noget at forsømme en så vigtig del af det fundament, huset står på.

Hvis den humanistiske tradition bliver vakkelvorn, så falder vores velfærdssamfund langsomt fra hinanden.