AU: Ny Rammeaftale er fortsat en tikkende bombe under den grønne omstilling

Derfor er det glædeligt, at der for 2022 ekstraordinært er bevilget cirka syv millioner kroner til styrkelse af forskningsbasen.

Dette etårige skridt er dog slet ikke tilstrækkeligt til at genoprette det tabte. Fortsætter de årlige nedskæringerne, vil Aarhus Universitet ikke kunne opretholde alle de vigtige forskningsområder, der skal hjælpe den grønne omstilling frem.

Mulighederne for medfinansiering er begrænsede

En væsentlig del af rammebevillingen udgør de basismidler, som forskerne bygger deres forskningsmiljøer op omkring.

Basismidlerne skal være med til at finansiere infrastruktur og kompetencer i form af verdensklasse-forskere, laboranter og forsøgsteknikere, som arbejder i felten eller i laboratorier, marker, stalde, tekniske anlæg og meget andet – tilsammen kaldet overhead.

I starten af perioden med besparelser kunne universitetet nogenlunde erstatte nedskæringerne ved at hente ekstra midler fra ekstern finansiering gennem EU-midler og danske fonde, og ved at universitetet selv har tilvejebragt basisforskningsmidler.

Imidlertid dækker den eksterne finansiering ikke alle omkostninger ved de projekter, de bliver skaffet til, fordi bevillingerne stort set aldrig indeholder tilstrækkelig overhead.

Via rettidige og målrettede investeringer i forskning og innovation kan den grønne omstilling vendes til globale konkurrencefordele.

Eskild Holm Nielsen og Kurt Nielsen
Hhv. dekan og prodekan, Faculty of Technical Sciences, AU

Dermed skal universitetet medfinansiere forskningen, og det er her, filmen knækker: Når myndighedsbetjeningens grundbeløb fortsat bliver beskåret, så svinder muligheden for medfinansiering voldsomt ind.

Det er nået så langt, at institutter ved Aarhus Universitet har måttet takke nej til relevant ekstern finansiering, fordi medfinansieringen ikke kan skaffes, og nedskæringerne førte i 2021 til fyringer af 32 forskere og andre medarbejdere samt en række andre besparelser med virkning fra 2022.

Rammebevillingen er ganske enkelt blevet for lille til fortsat at kunne opretholde alle de forskningsmiljøer, der er grundlaget for rådgivningen af myndighederne, og som burde understøtte den grønne omstilling.

Samtidig kan besparelserne heller ikke længere erstattes af eksterne fondsmidler. Universitetet tvinges derfor til at være mere tilbageholdende i at søge midler, fordi omkostningerne ved de eksterne midler ikke kan dækkes.

Genopretning af basismidlerne

En genopretning af basismidlerne til forskningen under myndighedsrådgivningen er derfor en forudsætning for, at forskerne kan søge tilstrækkelige fondsmidler og programpakker i fremtiden.

Uanset, at der er mange grønne forskningsmidler at søge, så mangler de tilstrækkeligt overhead, og derfor er det basismidlerne – AU’s rammebevilling til forskningsbaseret myndighedsrådgivning – der skal styrkes, hvis Danmark også i fremtiden skal have al den vigtige viden og indsigt, der skal til, hvis vi skal kunne løfte opgaven med den grønne omstilling.

Dermed har Danmark muligheden for også i fremtiden at skabe et vidensmæssigt grundlag, som kan gøre virksomheder og myndigheder markedsledende inden for systemer og teknologi i den grønne omstilling.

Via rettidige og målrettede investeringer i forskning og innovation kan den grønne omstilling vendes til globale konkurrencefordele.