AU: Ny Rammeaftale er fortsat en tikkende bombe under den grønne omstilling
Rammebevillingen er ganske enkelt blevet for lille til at kunne opretholde de forskningsmiljøer, der er grundlaget for rådgivningen af myndighederne, og som burde understøtte den grønne omstilling, skriver Eskild Holm Nielsen og Kurt Nielsen.
Eskild Holm Nielsen
Dekan, Teknisk Fakultet, Aarhus UniversitetKurt Nielsen
Bestyrelsesmedlem, forhenværende prodekan for videnudveksling, Aarhus UniversitetNy rammeaftale mellem Miljøministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Aarhus Universitet, som rådgiver myndighederne om den grønne omstilling i landbrug, klima, natur og miljø, er nu faldet på plads.
For 2022 er der bevilget et mindre etårigt løft til den forskningsbaserede myndighedsrådgivning.
Efter mere end et årtis nedskæringer er det dog langt fra nok, advarer Aarhus Universitet, der håber på politisk vilje til at stoppe nedskæringerne og sikre en genopretning af en del af forskningsbevillingen.
I modsat fald vil vi ikke længere kunne opretholde alle de vitale forskningsområder, der skal sikre fremtidens grønne omstilling.
Vitale forskningsområder udhules
Verden står over for en global klimakrise, og i Danmark har regeringen store ambitioner for den grønne omstilling.
Både nationalt og internationalt er Aarhus Universitet anerkendt for sin forskning inden for landbrug, klima, natur og miljø; forskning som skaber fundamentet for rådgivningen af myndighederne.
Universitetets forskningsbaserede myndighedsrådgivning er derfor helt afgørende for at sikre det videnskabelige grundlag, regeringen har brug for, hvis Danmark fortsat skal lykkes med den grønne omstilling.
Når myndighedsbetjeningens grundbeløb fortsat bliver beskåret, så svinder muligheden for medfinansiering voldsomt ind.
Eskild Holm Nielsen og Kurt Nielsen
Hhv. dekan og prodekan, Faculty of Technical Sciences, AU
Paradoksalt nok bliver den miljø- og fødevareforskning, der skal danne fundament for omstillingen i Danmark, udsat for tilbagevendende nedskæringer.
Ministeriernes såkaldte rammebevilling til den forskningsbaserede myndighedsbetjening er nemlig reduceret og reduceres fortsat årligt med to procent via det såkaldte omprioriteringsbidrag.
De årlige besparelser har udhulet rammebevillingerne til vitale forskningsmiljøer, og vi risikerer dermed at gå på kompromis med regeringens egne ambitioner for den grønne omstilling.
På Aarhus Universitet er rammebevillingen i perioden 2009-2021 reduceret med 138 millioner kroner, fra 498 millioner kroner til 360 millioner kroner. Indeksreguleres rammebevillingen efter nettopris-indekset, svarer faldet i købekraft siden 2009 til 215 millioner kroner i 2021.
Med omtrent halvdelen af bevillingen afsat til forskning, svarer det til mindst 100 millioner kroner mindre til forskning i løbet af de 12 år.
Derfor er det glædeligt, at der for 2022 ekstraordinært er bevilget cirka syv millioner kroner til styrkelse af forskningsbasen.
Dette etårige skridt er dog slet ikke tilstrækkeligt til at genoprette det tabte. Fortsætter de årlige nedskæringerne, vil Aarhus Universitet ikke kunne opretholde alle de vigtige forskningsområder, der skal hjælpe den grønne omstilling frem.
Mulighederne for medfinansiering er begrænsede
En væsentlig del af rammebevillingen udgør de basismidler, som forskerne bygger deres forskningsmiljøer op omkring.
Basismidlerne skal være med til at finansiere infrastruktur og kompetencer i form af verdensklasse-forskere, laboranter og forsøgsteknikere, som arbejder i felten eller i laboratorier, marker, stalde, tekniske anlæg og meget andet – tilsammen kaldet overhead.
I starten af perioden med besparelser kunne universitetet nogenlunde erstatte nedskæringerne ved at hente ekstra midler fra ekstern finansiering gennem EU-midler og danske fonde, og ved at universitetet selv har tilvejebragt basisforskningsmidler.
Imidlertid dækker den eksterne finansiering ikke alle omkostninger ved de projekter, de bliver skaffet til, fordi bevillingerne stort set aldrig indeholder tilstrækkelig overhead.
Via rettidige og målrettede investeringer i forskning og innovation kan den grønne omstilling vendes til globale konkurrencefordele.
Eskild Holm Nielsen og Kurt Nielsen
Hhv. dekan og prodekan, Faculty of Technical Sciences, AU
Dermed skal universitetet medfinansiere forskningen, og det er her, filmen knækker: Når myndighedsbetjeningens grundbeløb fortsat bliver beskåret, så svinder muligheden for medfinansiering voldsomt ind.
Det er nået så langt, at institutter ved Aarhus Universitet har måttet takke nej til relevant ekstern finansiering, fordi medfinansieringen ikke kan skaffes, og nedskæringerne førte i 2021 til fyringer af 32 forskere og andre medarbejdere samt en række andre besparelser med virkning fra 2022.
Rammebevillingen er ganske enkelt blevet for lille til fortsat at kunne opretholde alle de forskningsmiljøer, der er grundlaget for rådgivningen af myndighederne, og som burde understøtte den grønne omstilling.
Samtidig kan besparelserne heller ikke længere erstattes af eksterne fondsmidler. Universitetet tvinges derfor til at være mere tilbageholdende i at søge midler, fordi omkostningerne ved de eksterne midler ikke kan dækkes.
Genopretning af basismidlerne
En genopretning af basismidlerne til forskningen under myndighedsrådgivningen er derfor en forudsætning for, at forskerne kan søge tilstrækkelige fondsmidler og programpakker i fremtiden.
Uanset, at der er mange grønne forskningsmidler at søge, så mangler de tilstrækkeligt overhead, og derfor er det basismidlerne – AU’s rammebevilling til forskningsbaseret myndighedsrådgivning – der skal styrkes, hvis Danmark også i fremtiden skal have al den vigtige viden og indsigt, der skal til, hvis vi skal kunne løfte opgaven med den grønne omstilling.
Dermed har Danmark muligheden for også i fremtiden at skabe et vidensmæssigt grundlag, som kan gøre virksomheder og myndigheder markedsledende inden for systemer og teknologi i den grønne omstilling.
Via rettidige og målrettede investeringer i forskning og innovation kan den grønne omstilling vendes til globale konkurrencefordele.