Djøf: De studerende har taget AI til sig. Nu bør uddannelserne gøre det samme

"Sparringspartner," "teaching assistant," og "personlig tutor."

Flere studerende anvender sådanne rosenrøde betegnelser, når de beskriver værktøjer baseret på generativ kunstig intelligens som ChatGPT. Det viser vores seneste undersøgelse i Djøf om studerendes brug af kunstig intelligens.

Studerende udviser betydelig interesse i at forstå og anvende generativ AI, og mere end halvdelen – 54 procent – af de studerende har allerede brugt det i forbindelse med deres studie.

Samtidig viser vores undersøgelse desværre også, at mange studerende oplever uklare retningslinjer. Hele 58 procent svarer, at de ikke kender reglerne for brug af kunstig intelligens på deres studie, eller at der er regler, men at reglerne ikke er tydelige.

Uden klare retningslinjer bliver potentialet ved AI ikke fuldt udnyttet, og studerende risikerer at gå glip af en værdifuld mulighed for faglig udvikling.  

Sara Vergo og Anders Vile
Hhv. formand og -person for Djøf og Djøf Studerende

En Djøf-studerende udtrykker det således: "Brugen af AI på universitet er stadigvæk en gråzone".

Brug for tydelige retningslinjer

Når de studerende er usikre på, hvorvidt og hvordan de må bruge de nye AI-værktøjer, risikerer vi, at deres engagement og motivation for at dygtiggøre sig inden for den digitale arena bliver slukket.

Det er en skam, for uden klare retningslinjer bliver potentialet ved AI ikke fuldt udnyttet, og studerende risikerer at gå glip af en værdifuld mulighed for faglig udvikling.

De studerende skal ikke blot være passive brugere af teknologien; de skal være superbrugere, der mestrer AI-værktøjer som en fast del af deres akademiske værktøjskasse til gavn for de arbejdspladser, der skal have gavn af deres kompetencer. Samtidig bør de udvikle en stærk kritisk sans, så outputtet fra eksempelvis ChatGPT altid bliver taget med et gran salt.

Der er behov for, at uddannelsessystemet ruster den næste generation til at bruge AI på en klog og kritisk måde. Det kræver en vilje til at ændre de vante arbejdsgange. Der skal tænkes nyt, så brug af AI-baserede værktøjer bliver et almindeligt og accepteret arbejdsværktøj på videregående uddannelser på linje med Google og Excel.

Undervisningsinstitutionerne skal ikke blot fastsætte tydelige retningslinjer. Studerende skal også undervises i, hvordan de bruger teknologien på en effektiv og etisk forsvarlig måde. Det er ikke kun en fordel for den enkelte studerende, men også for samfundet som helhed.

AI er relevant for alle studieretninger

Det er glædeligt, at der allerede er undervisere og uddannelsesinstitutioner, som har taget AI-teknologi til sig.

Eksempelvis fortæller en handelsøkonom-studerende, at det er en integreret del af deres undervisning at arbejde med prompt engineering. En anden studerende fortæller, at brug af ChatGPT er obligatorisk i et fag, hvor de lærer at kode. Vi håber, at flere uddannelser vil lade sig inspirere af disse eksempler.

Det er klart, at der vil være forskelle på, hvordan man kan bruge de nye AI-baserede værktøjer på tværs af uddannelser. I vores undersøgelse kan man se, at mange jurastuderende fremhæver, at AI-værktøjer ikke er brugbare og relevante inden for deres akademiske felt. Men er det, fordi værktøjet reelt ikke kan bistå dem, eller er det et udtryk for mangel på vejledning og retningslinjer?