EL: Forskning, der er højere, vildere, grønnere og rødere

Eva Flyvholm (EL)

Uddannelses- og forskningsordfører

Følg pengene, lyder et glimrende råd fra en politi-TV-serie. Det samme gør sig vel gældende i forskningens verden. Regeringen har skåret milliarder på uddannelse og forskning – og det kan mærkes. Lovende forskningsprojekter må lukkes ned, færre kan se en fremtid som forskere, og kvaliteten af uddannelse daler.

Det siger sig selv, at det kræver seriøse investeringer at få seriøse resultater – og derfor er mit højeste ønske også højere bevillinger. At vi slet og ret pumper milliarder af kroner ind i forskning og uddannelse. Det ville tjene os alle sammen, inklusiv statsministeren, at droppe den fodslæbende undermåleradfærd og få noget luft under vingerne.

Vi har så godt et afsæt for dansk forskning i verdensklasse, at vi med al sandsynlighed kunne drive det vidt, hvis vi satsede noget mere.

Vildere forskning

Det næste ønske må være vildere forskning. Ligesom teenageforældre må give slip og lade deres børn stå på egne ben. Lige sådan må forskere og universiteter også have plads at bevæge sig på uden et overkontrollerende politisk system, der ånder dem i nakken.

Det betyder blandt andet flere basisbevillinger til universiteterne, fri forskning og længere projektmidler. Så der bliver tid til at forske, og man ikke konstant skal skrive nye ansøgninger eller rette ind efter dagsaktuelle og knap så langsigtede prioriteringer.

Det er ikke kun, fordi jeg er en lallende frihedselsker. Det er også, fordi vores menneskelige evne til at forudsige morgendagens teknologiske og samfundsmæssige gennembrud er begrænsede, og forskningsfrihed giver rammerne for alligevel at kunne nå frem til de store uforudsete gennembrud.

Grøn forskning

Det tredje ønske er mere grøn forskning, der kan underbygge grøn omstilling. Det er ikke alene fuldstændig nødvendigt for vores fælles overlevelse – selv om det i sig selv burde være grund nok – det er forventeligt også en helvedes god forretning at være forrest i det grønne tog.

DTU er imponerende langt fremme i styring af energi fra især vind og sol. Der er stort potentiale og et milliardmarked for den rette teknologi, alligevel er projekterne ramt af regeringens nedskæringer. Det kan sætte os år tilbage i udviklingen af vigtig teknologi til renere vand, luft og jord, og det kan betyde, at vi i Danmark går glip af anerkendelse, arbejdspladser og indtægter.

Vi har så godt et afsæt for dansk forskning i verdensklasse, at vi med al sandsynlighed kunne drive det vidt, hvis vi satsede noget mere.

Eva Flyvholm, uddannelses- og forskningsordfører for Enhedslisten

Vi har de bedste forudsætninger for at blive en lille grøn supermagt: Der er så mange dygtige, danske forskere på klima og miljø, vi har erfaringer med bæredygtig infrastruktur, vi har unik adgang til arktisk forskning i Grønland, økologisk landbrug, højt teknologiniveau, stærke virksomheder, top vandrensningsteknologi, stærkt grønt image.

Alle burde være vilde for at satse på grøn omstilling og forskning. Det er desværre ikke tilfældet, men det er selvsagt en afgørende prioritet for os i Enhedslisten.

Det socialistiske ønske

Endelig som det fjerde, og socialistiske, ønske – det er den offentlige forskning, der skal sikre vores folkesundhed. Der bliver heldigvis forsket rigtig meget i eksempelvis kræft med midler både fra private indsamlinger, offentlig støtte og virksomheder. Men det er også tydeligt, at medicinalvirksomhederne styrer en stor del af udviklingen, og at det har sine begrænsninger.

Herlev Hospital har eksempelvis udviklet en behandlingsmetode baseret på immunterapi gennem T-celleterapi, som ikke kan tilbydes som standardbehandling, fordi det sidste storskalaforsøg mangler. Lægemiddelindustrien er ikke interesseret i at bevilge midler til forsøget, da det er en individuel behandlingsmetode, som derfor ikke kan patenteres. Og derfor står det stille, når der ikke er offentlige midler nok.

Det samme gælder beskyttelse mod farlig kemi. Regeringen har lukket et vigtigt forskningsprojekt i hormonforstyrrende stoffer, og vil nu nedlægge forbrugerrådet Tænk og appen Kemiluppen, som hundredetusinder af danskere bruger til at få viden om farlige kemikalier, og et væld af kemi-eksperter og forskere anbefaler.

Begrundelsen er blandt andet, at der spredes negative informationer om virksomheder. Det er helt uacceptabelt. Jeg vil til enhver tid sætte befolkningens sundhed, min egen sundhed og mit ufødte barns sundhed over hensynet til virksomheders profit og trang til at hælde alverdens kemikalier i min solcreme.

Derfor skal der være en klar rød tråd i vores forskningspolitik, som sikrer offentlig støtte til den u-kommercielle, men livsvigtige sundhedsforskning og sundhedsfremme.