Få overblikket: Sådan vil regeringen reformere kandidatuddannelserne

Der skal laves fire nye kandidatuddannelser, op imod halvdelen af kandidatuddannelsespladserne forkortes, og der skal være bedre muligheder for efter- og videreuddannelse. 

Det er hovedelementerne i regeringens nye uddannelsesreform, Forberedt på Fremtiden 1, der skal etablere nye fleksible uddannelsesveje på universiteterne.

"Der er brug for endnu bedre kobling mellem studieliv og arbejdsliv," siger uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M), da reformen blev præsenteret på et pressemøde torsdag.

SVM-regeringen vil blandt andet styrke de såkaldte erhvervskandidatuddannelser, hvor man arbejder samtidig med, at man studerer. Det er ambitionen, at 5.000 studerende skal starte på sådan en type kandidatuddannelse hvert år.

Reformen er den første i en stribe af reformer på uddannelsesområdet. Der vil blandt andet også komme et udspil om professionsuddannelserne, slår Christina Egelund fast. Og der vil også blive præsenteret nye udspil om erhvervsskolerne og grundskolen, siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S).

"Med udspillet i dag sætter regeringen en ny reformkurs for det samlede uddannelsessystem. Fra folkeskole til universiteter. Fra første skoledag til sidste arbejdsdag," siger Christina Egelund.

Ifølge økonomiminister Troels Lund Poulsen (V) vil reformen øge den strukturelle beskæftigelse med 6.000 personer frem mod 2030.

Få et overblik over reformen her:

Regeringen vil skabe fire forskellige kandidatuddannelser:

• En kandidat, der tager et og et kvart studieår, og som skal have et tydeligt arbejdsmarkedssigte. 
• En kandidat, der som i dag tager to studieår. Den skal målrettes til specialiserede jobs og forskning. 
• En kandidat, der tager op til tre studieår med høj grad af specialisering. Antallet af disse uddannelser skal svare til fem procent af alle kandidatuddannelserne. 
• En erhvervskandidatuddannelse i samme koncept, som den findes i dag. Den skal dog udbredes markant. På denne type kandidatuddannelse er man som studerende i arbejde ved siden af studiet. Erhvervskandidatuddannelserne vil variere i længde. Der skal starte 5.000 studerende hvert år på denne type kandidat, og halvdelen skal studere på engelsk.
• Et kandidatudvalg bestående af universitetsfolk, studerende, ministerier og erhvervslivet skal tage stilling til, hvilke uddannelser, der passer ind i det nye kandidatsystem.

Den forkortede kandidat:

• Det er op imod halvdelen af alle kandidatuddannelsespladserne, der fremover skal tages på et og et kvart studieår.
• Det er primært kandidatuddannelser inden for det humanistiske og samfundsvidenskabelige felt, der forkortes. Det vil i mindre grad være uddannelser inden for de sundhedsfaglige, naturvidenskabelige og tekniske områder.
• Selvom nogle studerende får kortere studietid, så investerer regeringen i uddannelserne, så de studerende får flere ugentlige timer, øget feedback og mere vejledning. Ligesom der skal være tættere kontakt mellem studerende og lærer, derfor tilrettelægger man undervisningen i mindre hold.
• Helt konkret er det regeringens ambition, at de studerende på de korte kandidatuddannelser skal have 15 timers undervisning og vejledning om ugen.

Efter- og videreuddannelse hele livet: 

• De personer, der tager en kandidatuddannelse på et og et kvart år, får bedre muligheder for efteruddannelse. 
  • Mulighed for at vende tilbage til universitetet og tage fag, moduler, særlige kandidatforløb eller en hel ny kandidatuddannelse på erhvervskandidatlignende vilkår. 
  • Lavere deltagerbetaling inden for voksen- og efteruddannelsessystemet.
  • Mulighed for at tage en helt ny kandidat, efter man har været to år på arbejdsmarkedet.
• Regeringen vil oprette nye efter- og videreuddannelsesforløb, der kan tilpasses den enkeltes livssituation. 

Flere internationale studerende: 

• I fremtiden skal man kunne optage flere internationale studerende inden for de områder, som erhvervslivet efterspørger.
• Universiteterne kan fra 2024-2028 oprette 1.100 engelsksprogede uddannelsespladser om året. Fra 2029 kan universiteterne oprette 2.500 nye pladser om året.

Økonomien:

• Regeringen vil geninvestere 950 millioner kroner i universiteterne. 
  • 600 millioner kroner skal gå til de fire nye kandidatveje, samt for at sikre bedre bacheloruddannelser.
  • 250 millioner kroner skal gå til at styrke videreuddannelse for dem, der har taget en kandidatuddannelse på et og et kvart studieår. 
  • 100 millioner kroner skal gå til flere internationale studerende.
• Udover det, skaber reformen et provenu på 1,35 milliarder kroner, som regeringen vil prioritere til børn, unge og uddannelse.

Læs hele udspillet her.