Forskere: Unge vil holde alle døre åbne så længe som muligt

Af Noemi Katznelson og Arnt Vestergaard Louw
Hhv. professor og lektor, Center for Ungdomsforskning

Manglen på faglært arbejdskraft er uomtvistelig, og der hersker en sjælden enighed om, at det utilstrækkelige antal færdigudklækkede faglærte er et stort problem. Men hvorfor er udviklingen ikke vendt til trods for et utal af indsatser, tiltag, målsætninger og kampagner med netop det formål?

Svaret ligger hos de unge. I en undersøgelse, vi har gennemført i Center for Ungdomsforskning blandt unge på de gymnasiale uddannelser, finder vi nogle bud. Det er blandt disse unge, at erhvervsuddannelserne skulle have genvundet deres ’markedsandele’.

Den bedste forsikring
Vores undersøgelse peger på, at de unge på de gymnasiale uddannelse ikke primært har ladet sig lokke af festerne, og de har heller ikke undladt at tage stilling og blot gået den slagne vej. De har valgt en gymnasial uddannelse til, fordi den opfattes som den bedste adgangsbillet til fremtiden.

Kan man arbejde på mere fleksibilitet og bedre muligheder for at skifte uddannelse – og måske opnå merit fra en gymnasial uddannelse, hvis man skifter efter 1. eller 2.g?

Noemi Katznelson og Arnt Vestergaard Louw
Center for Ungdomsforskning

Det behøver jo ikke at være tilfældet, men det er sådan, de unge gennemgående oplever det. De vurderer, at et studentereksamensbevis er den bedste forsikring, de kan tegne, mod de risici og foranderligheder, de har udsigt til på fremtidens arbejdsmarked.

Mange ser arbejdsmarkedet og fremtiden som foranderlig, dynamisk og usikker – og derfor bliver dét at træffe et erhvervsvalg umiddelbart efter grundskolen omfattet af usikkerhed. For sæt nu arbejdsmarkedet, éns interesser, muligheder og fremtidsperspektiver ændrer sig?

Friheden til at vælge 
Med en gymnasial uddannelse oplever en stor del af de unge, at de bringer sig selv i en situation, hvor de har friheden til at vælge fremfor at lægge sig for tidligt fast på ét spor. Så selv udsigten til jobsikkerhed inden for nogle erhvervsrettede fag synes ikke at kunne konkurrere med ønsket om at holde mulighederne åbne.

Man kan ikke ud af disse valglogikker slutte, at størstedelen af de unge afviser en erhvervsuddannelse. Tendensen peger snarere i retning af, at de forstår og tænker erhvervsuddannelserne som en del af viften af videregående uddannelser. Altså uddannelser, der fører én vej og dermed forudsætter et endeligt erhvervsvalg og en klar beslutning om retning.

Stemmer med fødderne
I en vis forstand kan man sige, at de unge gennem deres konkrete valg stemmer med fødderne og gør erhvervsuddannelserne til en videregående uddannelse – og gymnasiet til en overbygning på grundskolen. En udvikling, som giver god mening for mange af de unge, men som samfundsøkonomisk er omkostningsfuld og ligger langt fra de politiske mål.

Skal man ændre udviklingen, er der nogle spørgsmål, man skal stille sig selv: Hvor langt vil man gå i forhold til at styre de unges valg gennem eksempelvis adgangsbegrænsninger? Kan man sikre, at erhvervsuddannelserne i lige så høj grad som de gymnasiale uddannelser, giver de unge en oplevelse af at blive rustede til et omskifteligt og uforudsigeligt arbejdsmarked? Kan man arbejde på mere fleksibilitet og bedre muligheder for at skifte uddannelse – og måske opnå merit fra en gymnasial uddannelse, hvis man skifter efter 1. eller 2.g?

Lyt til budskabet fra de unge
Måske kan man imødekomme de unges træk mod at gøre erhvervsuddannelserne til videregående uddannelser ved at skelne mellem forskellige erhvervsuddannelser og tænke udvalgte uddannelser på en måde, så de på kortere tid kan gennemføres med en gymnasial uddannelse som grundforløb.

Kan man – som vi i Rådet for Ungdomsuddannelser har kredset omkring – tænke nogle af uddannelserne som legoklodser, der kan samles og sammensættes på mere fleksible måder?

Om disse spørgsmål udstikker vejen til en løsning, har vi desværre ingen endelige svar på, men det er vores håb for dialogen og udviklingen af løsninger, at de unges logikker og rationaler tænkes ind. For uden kan det blive svært at nå i mål.