Han blev landskendt som kontant kolonihaveformand - snart er han tilbage på skærmen. "Der er stadig nogle, som tænker 'Kan vi ikke blive fri for den tosse?"
Det er over et år siden formanden for haveforeningen Jørgen Berthelsens Minde, Finn Lund Nyby, smækkede resolut med døren på landsdækkende tv og trak sig fra sin post. I mellemtiden er han gået ind i kommunalpolitik og søreme om ikke også han er tilbage i haveforeningens bestyrelse. Altinget har været i Aalborg og mødt ham.
Gitte Skotby-Young Ballenstedt
RedaktørEr erfaring med håndtering af konflikter om ukrudt i hækken og pølser til arbejdsdagen overhovedet nyttige, hvis man vil gøre sig i kommunalpolitik?
Ja, lyder svaret fra Finn Lund Nyby, der sidste efterår blev landskendt som en af Danmarks måske mest regelrette foreningsformænd, der dog kun bestred sin post i en enkelt, kort valgperiode mellem to generalforsamlinger.
Men det har på ingen måde kuet ham - for nu stiller han både op til byrådet og gør comeback i Jørgen Berthelsens Minde i den nye sæson.
Så hvad har han lært og hvorfor ændrede han holdning?
Hør svaret på det og meget mere, når Altinget Civilsamfund tager i haven med formand Finn.
Gæst: Finn Lund Nyby
Vært: Gitte Skotby-Young Ballenstedt, redaktør på Altinget Civilsamfund
Producere: Emma Klitnæs, podcastassistent på Altinget, Clara Vestergaard Lausen, podcastassistent på Altinget