Europa sakker bagud: Vi skal blive verdens mest eftertragtede sted at forske og leve

Selvfølgelig – fristes jeg til at sige – skal vi vælge en vej, der baserer sig på optimisme, fremtid og viden.

Vi har i Danmark gode muligheder for at præge Europas retning. Vi står nemlig helt centralt, når EU’s nye rammeprogram for forskning og innovation skal forhandles på plads.

Det kommer formentlig til at ske under det danske EU-formandskab i efteråret 2025.

Det giver os en enestående chance for at samle trådene, når vores kontinent skal udstikke den fremtidige retning inden for forskning og innovation.

Det seneste rammeprogram – Horizon Europe – udmønter 93,5 milliarder euro. Der er altså tale om et program, der har tyngde til at sætte et aftryk på den globale udvikling.

Men for at opnå dette, er der flere aspekter, vi skal adressere. Et meget vigtigt og måske lidt overset element er de mennesker, der skal drive udviklingen.

Der er behov for et styrket fokus på Europas talentpolitik.

Det er mennesker, der skal levere løsningerne, og mennesker er ved at blive vores knappeste ressource.

Der er faldende ungdomsårgange, hvilket udfordrer vores evne til at opretholde den nødvendige ressourcebase til at konkurrere med større, mere folkerige områder som Kina og USA.

Vi skal kunne se gode ideer og gennemslagskraft i en langt bredere demografi.

Frede Blaabjerg
Formand for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

Det stiller krav til vores egne evner i forhold til at identificere og udvikle talenter.

I forsknings- og innovationsverdenen skal vi være bedre til at skabe plads til en større mangfoldighed af talenter.

Vi kan ikke nøjes med at se de åbenlyse talenter, som er unge, veltalende, charmerende og gode til at tiltrække eksterne midler og samarbejder.

Vi skal også kunne spotte talenter der eksempelvis er kontrahære, skæve, introverte og neurodivergente. Og nedbryde barrierer i forhold til køn og alder.

Den tid er forbi, hvor et talent var en kategori forbeholdt unge mennesker med en frisk ph.d.-grad og et par flotte publikationer.

Vi skal kunne se gode ideer og gennemslagskraft i en langt bredere demografi.

Selvom vi lykkedes med at udnytte vores egen talentmasse bedre, indgår vi også i en global kamp om talent, og et land som USA er enormt attraktivt, fordi der er masser af kapital til rådighed, hvilket skaber et mere dynamisk miljø for start-ups.

Et sådant økosystem skal vi fremme i Europa.

Desuden drager store lande som USA og Kina fordel af immigrationsstrømme. Det giver en kontinuerlig tilførsel af talent, inspiration og nye samarbejdsmuligheder.

I Europa skal vi tage del i denne kamp og finde kreative måder at tiltrække og fastholde dygtige forskere og entreprenører.

Vi skal stadig sende vores folk ud, da det er en naturlig del af forskning og innovation, men det skal være attraktivt for dem at vende tilbage.

Jeg tror Europa, og specifikt Danmark, har nogle konkurrencefordele, som kan gøre os til en attraktiv destination for internationale forskere.

Udover spændende forskningsmiljøer har vi en konkurrencefordel i høj livskvalitet og en sammenhæng mellem arbejde og fritid, der gør det muligt at begge forældre kan have en karriere og samtidig tage del i familielivet.

Familiens trivsel skal være en central del af vores strategi, og vi skal byde velkommen til både forskerne og deres familier. Vi har noget at tilbyde.

Vi har også i Danmark et særligt godt tilbud til ph.d.-studerende, fordi vi lønner dette arbejde på et helt andet niveau end andre steder i verden.

Der er allerede mange internationale ph.d.-studerende, og vi har gode muligheder for at rekruttere blandt de bedste i verden.

Historisk har lande som USA, Australien og New Zealand været attraktive destinationer for forskere, primært på grund af sprogmæssige fordele og stærke uddannelsestraditioner.

En af vores største muligheder ligger i at udvikle et stærkere europæisk økosystem for forskning og innovation.

Frede Blaabjerg
Formand for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

Men der er ingen grund til, at også Danmark og EU kan blive lige så tiltrækkende, bortset fra nogle sprogbarrierer, som vi aktivt bør arbejde på at nedbryde.

Vi skal sørge for vores konkurrencedygtige aflønning og karriereudsigter står tydeligt i bevidstheden blandt verdens dygtigste ph.d.-studerende.

En af vores største muligheder ligger i at udvikle et stærkere europæisk økosystem for forskning og innovation.

Dette kræver større finansielle investeringer, både fra EU og de enkelte europæiske lande.

Vi har brug for flere midler til talenttiltrækning, eksempelvis gennem programmer i det Europæiske Forskningsråd (ERC), Marie Curie-stipendier og nationale støtteordninger.

Enkelte lande som Finland, Sverige og Belgien har sat et godt eksempel ved at investere yderligere i forskning og teknologi. Det er noget andre kan lære af.

Desuden skal vi tænke innovativt omkring mobiliteten mellem lande.

Deltidsstillinger på tværs af grænser, større fleksibilitet og nemmere adgang til at arbejde i forskellige lande skal blive den nye norm.

Ved at gøre det muligt og nemt for forskere at arbejde i flere lande uden bureaukratiske forhindringer kan vi styrke båndene mellem europæiske forskningsmiljøer og skabe en fælles front.

Et ofte overset aspekt er brandingen af Europa som en destination for uddannelse og forskning.

Vi skal fremhæve vores stærke akademiske traditioner, vores respekt for individet, herunder forskeres ret til at blive hørt og inddraget i væsentlige beslutninger og de unikke muligheder for karriereudvikling.

Internationale udvekslingsprogrammer (sabbaticals) kan blive et vigtigt værktøj i denne strategi, ikke kun for at tiltrække udenlandske forskere, men også for at sikre, at vores egne forskere får international erfaring og indsigt.

Samlet set skal Europa blive det kontinent, hvor mulighederne er uendelige, og hvor talenter kan trives.

Ved at investere i vores forskning og innovation sikrer vi ikke blot vores konkurrenceevne, men også fremtidens sikkerhed og velstand.

Lad os bruge det nye EU-rammeprogram som et springbræt til at gøre Europa til verdens mest eftertragtede sted at forske og leve.