Københavns Universitet: De private fondsmidler er en udfordring, som vi ikke vil være foruden

Diskussionen om de private fondes indflydelse på de danske universiteter er helt legitim. Men jeg ser mange eksempler på, at Københavns Universitets forskningsmiljøer styrkes yderligere af private fondsmidler, skriver rektor ved Københavns Universitet, Henrik C. Wegener.

Ambitionsniveauet for dansk forskning skal være tårnhøjt, og væksten i de private fondsmidler kan – sammen med en stabil og kvalitetsfokuseret offentlig finansiering – bringe dansk forskning på niveau med de allerbedste, skriver Henrik C. Wegener, rektor på Københavns Universitet.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Henrik C. Wegener

Rektor, Københavns Universitet

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I disse år undergår forskningsfinansieringen i Danmark en markant forandring. På de danske universiteter er midlerne fra private kilder stærkt stigende. Det er i særlig grad midler fra de danske private fonde som er i vækst - både de midler, som vores forskere henter hjem i åben konkurrence og de midler som tildeles større forskningsprojekter og -missioner.

Vil man undgå at være en del af denne udvikling, skal man billedligt talt slukke lyset, trække rullegardinet ned og låse døren - og den strategi er der selvfølgelig ingen danske universiteter, der forfølger.

Kommer de øgede private fondsmidler til at påvirke forskningsudviklingen på de danske universiteter? Ja, er svaret – og de mange midler vil også påvirke forskningsemner og -områder.

Der er intet nyt i, at universiteterne påvirkes udefra. Der er en udtrykt og berettiget forventning fra vores omverden om, at vi bidrager til at løse de store samfundsudfordringer. Derfor lader vi os påvirke, når offentlige og private forskningsfonde afsætter midler til at understøtte den grønne omstilling.

Temadebat

Bestemmer private fonde for meget i dansk forskning?

De private fondes støtte til forskningen løber op i flere milliarder kroner årligt, og udgør en stadigt voksende del af forskningsfinansieringen.

Derfor inviterer Altinget Forskning aktører og eksperter til at give deres bud på, hvordan samarbejdet mellem de private fonde og forskningsverden skal se ud.

Hvis du vil deltage i debatten, er du velkommen til at skrive til [email protected].

Diskussionen er helt legitim

På samme vis satte globaliseringsmidlerne fra 2006 sit præg på universiteternes udvikling med fokus på internationalt samarbejde og en større ph.d.-produktion. Den eksterne påvirkning af universitetsforskningen er altså et grundvilkår, der fint kan sameksistere med akademisk frihed, så længe det modsvares af stærke og uafhængige universiteter, der aldrig mister evnen til selv at bestemme mål eller middel for forskningen.

Diskussionen om de private fondes indflydelse på de danske universiteter er helt legitim. Det er en grundlæggende forudsætning, at universiteterne suverænt bestemmer, hvilke forskningsmidler vi søger og modtager. Universiteterne kan altid takke pænt nej til en ekstern bevilling, hvis vilkårene ikke er tilfredsstillende.

Universiteterne i Danmark er selvejende institutioner, som selv tilrettelægger forskning, uddannelse og innovation inden for rammerne af universitetsloven. Den store vækst i forskningsmidlerne kalder naturligvis på, at universiteterne har en endnu skarpere strategi for udviklingen af forskningen og samspillet mellem forskning, uddannelse og innovation.

Samtidig skal alle aktører i forskningsverdenen have fokus på at sikre at samskabelsesprocesser, typisk som større indsatser uden for opslag, kan tage deres begyndelse både hos en ambitiøs fond og på et universitet med et klart blik for egne styrkepositioner, for så at blive videreudviklet i fællesskab.

Det er forsknings- og metodefriheden, vi skal værne om

Jeg ser mange eksempler på, at Københavns Universitets stærke forskningsmiljøer styrkes yderligere af private fondsmidler. Det gælder bredt set forskning inden for den grønne omstilling, kunstig intelligens, kvanteområdet og sundhedsområdet.

Læs også

Rektor: Fonde fylder meget i den praksisnære forskning, fordi politikerne glemmer os år efter år

Debat

Jeg ser også, at nogle af de store private fonde udvider deres støtteområde til også at omfatte humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning. Og jeg ser også eksempler på, at private fondsmidler fører til spændende tværvidenskabelige forskningsprojekter, som vi ikke selv har mulighed for at finansiere – og som i øvrigt fører Københavns Universitets forskere sammen med andre dygtige forskere både i Danmark og internationalt.

Det er mere i forskningens rammer og vilkår, at universitetet i endnu højere grad skal sikre fod under eget bord. Vi skal værne om forsknings- og metodefriheden og sikre, at universitetet har den forskningsfaglige beslutningsret i den organisation, som etableres omkring de enkelte forskningsprojekter.

Og så skal økonomien være sund og bæredygtig – både i det enkelte eksternt finansierede forskningsprojekt og i universitetets samlede virke.

Jeg ser mange eksempler på, at Københavns Universitets stærke forskningsmiljøer styrkes yderligere af private fondsmidler.
Henrik C. Wegener
Rektor, Københavns Universitet

Ambitionsniveauet skal være tårnhøjt

Derfor var det vigtigt, at de danske universiteter sidste år landede en aftale med Novo Nordisk Fonden, Villumfonden og fire andre store toneangivende private fonde om at dække en større del af de samlede omkostninger i forbindelse med eksternt finansierede forskningsprojekter.

Det er mit indtryk, at de største private fonde er meget opmærksomme på deres stigende betydning for de danske universiteter. Jeg oplever et stigende fokus på om de virkemidler, som den enkelte fond gør brug af, fungerer optimalt og på, hvordan vi sammen sikrer en åben, ærlig og ligeværdig dialog, når der er penge involveret.

Det sidste har vi med interesse bemærket i forbindelse med den interessentanalyse, som Bikubenfonden offentliggjorde i april. Deres målsætning har været at sætte magtasymmetrien på dagsordenen og blive mindre dominerende i relationen og dialogen med fondens interessenter.

Udviklingen tilsiger, at de private fonde i endnu højere grad afstemmer, koordinerer og analyserer deres samlede indsats. Ellers er der en reel risiko for, at enkelte forskningsområder kan blive oversvømmet af for mange ansøgningsmuligheder rettet mod de samme forskere og forskningsgrupper.

Ambitionsniveauet for dansk forskning skal være tårnhøjt, og væksten i de private fondsmidler kan – sammen med en stabil og kvalitetsfokuseret offentlig finansiering – bringe dansk forskning på niveau med de allerbedste og skabe grundlaget for en erhvervs- og samfundsudvikling baseret på den nyeste viden. Det er vel, alt andet lige, ikke så ringe en udviklingsmulighed.

Læs også