Debat

Paneldebat: Hvad skal prioriteres på forskningsområdet?

DEBAT: Et nyt folketingsår står for døren, og Altinget benytter anledningen til at lade forskningsordførerne skrive om, hvad de vil sætte fokus på i det kommende år på området. Mød panelet her.

Foto: Colourbox
Henrik Axel Lynge Buchter
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Folketingsåret er så småt gået i gang, finansloven forhandles og inden længe begynder debatterne i folketingssalen også.

Altinget: forskning benytter anledningen til at sætte fokus på, hvad der i det kommende år skal prioriteres på forskningsområdet. Derfor har vi invitereret forskningsordførerne fra partierne til at præsentere deres prioriteter på området.

Mød panelet her:

Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)
Uddannelses- og forskningsordfører. Jens Henrik Thulesen Dahl er er uddannet civilingeniør fra Aalborg Universitet. Han har siddet i Folketinget siden 2011. Inden han blev valgt ind i Folketinget, arbejdede han som arbejdsmiljøkonsulent i Aarhus Kommune.

Carolina Magdalena Maier (ALT)
Uddannelses- og forskningsordfører. Carolina Magdalene Maier er sociolog fra Københavns Universitet. Hun har forsket i psykisk arbejdsmiljø og har senest været centerleder i Videnscenter for Patientstøtte. Blev valgt første gang ved seneste valg.

Jacob Mark (SF)
Uddannelses- og forskningsordfører. Jacob Mark er student fra Køge Gymnasium. Han blev opstillet som folketingskandidat første gang i 2012 og blev valgt ind ved sommerens folketingsvalg. Han har tidligere arbejdet som operatør i Køge Bio.

Mette Reissmann (S)
Uddannelses- og forskningsordfører. Mette Reissmann er uddannet cand.merc.jur. fra CBS. Hun blev valgt ind i Folketinget i 2011 og blev genvalgt ved valget i sommer.

Ida Auken (R)
Uddannelses- og forskningsordfører. Ida Auken er uddannet teolog fra Københavns Universitet. Efter endt uddannelse arbejdede hun som ekstern lektor samme sted. Hun blev valgt ind i Folketinget i 2007 for SF. I 2014 skiftede hun til Radikale Venstre. Fra 2011 til 2014 var hun miljøminister.


Jakob Engel-Schmidt (V)
Uddannelses- og forskningsordfører. Jakob Engel-Schmidt var fra 2003-2004 officer af Reserven i Hæren. Derefter blev han uddannet cand.merc. i international business fra CBS i 2010. Han blev valgt til Folketinget første gang i 2013, men blev ikke genvalgt ved valget i 2015. Da Morten Løkkegaard vendte tilbage til Europa-Parlamentet i marts 2016, fik han comeback i Folketinget. I sin tid uden for Folketinget var han direktør på Niels Brock.

Eva Flyvholm (EL)
Uddannelses- og forskningsordfører. Eva Flyvholm er uddannet cand.scient.adm. i offentlig administration og internationale udviklingsstudier fra RUC. Hun blev opstillet til Folketinget første gang i 2012 og blev valgt ind ved sommerens folketingsvalg. Inden hun blev valgt ind i Folketinget, arbejdede hun som politisk rådgiver for Enhedslisten inden for EU, forsvar og internationale forhold.

Anders Johansson (K)
Uddannelse- og forskningsordfører. Anders Johansson er midlertidigt medlem af Folketinget, imens Mai Mercado er på barsel. Han har været i Folketinget siden 26. april 2016. Anders Johansson er ligeledes medlem af kommunalbestyrelsen i Ærø Kommune.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024