Pharmadanmark og studieleder: SU-reformen risikerer at øge frafaldet blandt studerende med diagnoser

Derudover er der en række tilbud som fakultetsdag med rundvisning på campus, informationsmøder om særlige vilkår og mulighed for støtte-samtaler på det fakultet, man tilhører.

SPS-støtten indeholder også nogle glimrende værktøjer som for eksempel en studiementor eller en faglig støttelærer, der kan hjælpe unge studerende med diagnoser. De kan blandt andet hjælpe studerende med autisme med at skabe overblik i fag, som den studerende finder vanskelige eller hjælpe med planlægningen af en skriveproces i forbindelse med større projekter, som kan virke uoverskuelige.

En faglig støttelærer er ofte en underviser, der er ansat på universitetet i et relevant fagligt miljø, mens en studiementor typisk er en ældre studerende, der selv er en integreret del af studiet. Faglige støttelærere og studiementorer er ofte støtteforløb, der på universitetsområdet bliver tilbudt den studerende via såkaldte leverandører, som for eksempel Olivia Danmark og Studenterrådgivningen.

Kan føre til frafald

Selvom fagmiljøerne på universiteterne og leverandørerne lægger mange kræfter i at gøre processen smidig og at finde et egnet støtteforløb, oplever vi neurodivergente studerende, som finder processen udfordrende alene af den grund, at der er tale om en kompliceret proces med mange forskellige aktører, som den studerende skal forholde sig til både på og uden for universitetet.

Vi har som samfund ikke råd til, at denne gruppe af studerende bliver tabt i uddannelsessystemet.

Stine Hasling Mogensen og Tommy Nørskov Johansen
Hhv. formand, Pharmadanmark og studieleder, Sundhedsvidenskabelige fakultet, Københavns Universitet

Denne problemstilling oplever vi på universitetet som en af årsagerne til, at fire ud af ti helt dropper at søge støtten som beskrevet i Danmarks Evalueringsinstituts (EVA) seneste evalueringsrapport.

Vi oplever også, at det – især i en tid, hvor der er en meget stor efterspørgsel på farmaceutisk arbejdskraft, og hvor mange studerende har fokus på studierelevante studiejobs – er særligt svært for leverandørerne at identificere egnede faglige støttelærere og studiementorer i fagmiljøerne hurtigt. Det betyder, at der kan gå (for) lang tid, inden den neurodivergente studerende får den ønskede støtte.

Det går selvfølgelig udover den enkelte studerendes trivsel og læring, men forårsager også en stor omkostning for uddannelsesinstitutionerne og samfundet, da mangel på støtte kan føre til, at dygtige studerende bliver forsinkede eller helt falder fra. 

Det bliver kun yderligere kompliceret af, at man med SU-reformen ikke giver mulighed for ekstra 12 SU-klip til studerende, der modtager specialpædagogisk støtte. I praksis betyder det, at studerende, der ikke er berettigede til SU-handikaptillæg, men modtager socialpædagogisk støtte, ikke har adgang til de ekstra 12 SU-klip.

Det er et problem, da netop denne gruppe ofte har behov for at bruge lidt længere tid på studiet eller måske ønsker at foretage et studieskift undervejs.

Derfor er der behov for et serviceeftersyn af processen for ansøgning og tildeling af SPS-støtte, og så skal der kastes et ekstra blik på SU-reformen. For vi har som samfund ikke råd til, at denne gruppe af studerende bliver tabt i uddannelsessystemet.

En gruppe, hvor mange med den rigtige hjælp vil blive til dygtige medarbejdere og ofte vil besidde nogle specialiserede og meget efterspurgte kompetencer i life science-industrien.