Privatskoler: Politikerne bør prioritere læreruddannelsen og elever med særlige behov

Regeringen vil bruge 2,5 milliarder kroner ekstra årligt på "investeringer i kvalitet i uddannelse". Investering i uddannelse er samfundsansvarligt. Det er afgørende for samfundet i bred forstand og for det enkelte individ. Der er i det hele taget brug for anerkendelse af uddannelse verbalt og materielt i form af øgede ressourcer og fokuseret indsats. Uddannelse er en investering, ikke en udgift.

Med 2,5 milliarder ekstra til uddannelsesverdenen er der mulighed for at højne kvaliteten. Der må dog prioriteres, så midlerne bliver benyttet de steder, hvor det giver mest mening. Og det vil der selvsagt være mange holdninger til.

Ofte vil uddannelser, organisationer eller personer lægge vægt på, at netop det område, som de selv har størst interesse i, inddrages i prioriteringen. I Danmarks Private Skoler mener vi imidlertid, at der er andre områder end den frie og private skolesektor, der bør have del i midlerne.

Det er ikke et udtryk for, at den frie og private skolesektor har for meget, men et udtryk for en anerkendelse af, at der andre steder i uddannelsessystemet, der i højere grad har behov for et løft. Vi vil her blot nævne to af de områder, som vi mener bør prioriteres, når midlerne skal fordeles.

Hjælp til elever med særlige behov

Antallet af børn og unge, der har brug for særlig opmærksomhed og særlige støtteforanstaltninger, har gennem de seneste år været markant stigende.

Det kræver yderligere opmærksomhed på de fagpersoner, der har ekspertise i psykiske funktionsnedsættelser som for eksempel ADHD, tourette og autisme.

Også elever med angstproblematikker, der kan føre til skolefravær og ensomhed, er et stigende problem. Udviklingen i antallet af sårbare børn og unge er i det hele taget stigende.

Derfor mener vi, at der blandt andet skal afsættes betydelige ressourcer til kommunernes Pædagogisk Psykologiske Rådgivning, PPR. Det er en kendsgerning, at PPR's rolle er essentiel for, at skolerne kan tilvejebringe den rette indsats overfor de enkelte børn og unge, så de får de bedste muligheder i deres nuværende og fremtidige skole- og uddannelsesliv.

Uddannelse og efterfølgende ansættelse af flere psykologer, der både kan udrede elever og udføre den vigtige sparring med lærere og pædagoger, er en grundlæggende nødvendighed i forhold til varetagelsen af den forpligtelse, alle har til at hjælpe udsatte børn og unge.

Forbedring i læreruddannelsen

Der har gennem rigtig mange år været talt om læreruddannelsen, og hvordan denne kan sammensættes, så den både er attraktiv for de studerende, og giver et godt grundlag for senere ansættelse i grundskolen.

Der er ingen tvivl om, at grundlaget for en god og velfungerende grundskole i Danmark er, at lærerstaben er veluddannet til at løse den store opgave, det er at tage vare på børn og unges dannelse og uddannelse.

Vi kunne også have nævnt andre områder, herunder erhvervsuddannelsernes studiemiljøer og FGU.

Karsten Suhr
Formand, Danmarks Private Skoler

Læreruddannelsen veksler mellem undervisning, selvstudie og praktik. Vi mener, at det vil være hensigtsmæssigt, at forholdet mellem disse studieformer bliver prioriteret anderledes end i dag.

En langt mindre del af studiet bør være selvstudie og langt mere bør være undervisning og praktik. Det kræver midler.

I mange sammenhænge tales der om "praksisnær undervisning". I læreruddannelsen er praktikken en nødvendighed. Det vil sige en praktik, hvor de studerende møder den virkelighed, deres fremtid også kommer til at foregå i.

Der bør være længere praktikforløb, hvor de studerende deltager i alle dele af lærerarbejdet og er sammen med praktiklærere, der bør have særlige forudsætninger for at varetage supervisionen af de studerende. Derfor må blandt andet den tidligere praktiklæreruddannelse genopfindes og prioriteres.

Ovenstående er blot to områder, som vi i Danmarks Private Skoler mener, har et stort behov for en opprioritering. Vi kunne også have nævnt andre områder – herunder erhvervsuddannelsernes studiemiljøer og FGU.

Det er dog vigtigt, at de 2,5 milliarder ikke spredes over så mange forskellige områder og uddannelser, at det blot bliver en symbolsk gestus – uden en chance for reel effekt – og naturligvis vigtigt, at der ikke samtidig sker direkte eller indirekte besparelser på områderne, der modvirker hensigten.