Radikale: Prøv at spørge Google, om fri forskning er spild af tid

Af Ida Auken (R)

Uddannelses- og forskningsordfører

En dag lå der en pakke på mit bord. Det var en gave fra Google. Et Google Cardboard, som er en veldesignet papskive, der kan foldes og blive til et par Virtual Reality-briller. En simpel løsning, man let kan sætte på sin smartphone. Formentlig ejer de fleste af os sådan et sæt om et år eller to, men det er nu ikke det mest interessante.

Det mest interessante – ud over alle de vilde ting, der følger med Virtual Reality – er, at Google skriver uden på min pakke, at VR-brillen er opfundet af deres ingeniører i deres 20 procent frie innovationstid.

Det er en tid, som Google giver sine medarbejdere til at udvikle nyt. Hvis nogen skulle mene, at fri forskning er spild af tid og penge, kan de jo ringe til Google og spørge, om den frie forskningstid er givet godt ud.

De kommende år vil mange ting kunne overtages af computeralgoritmer, der bliver smartere og smartere. Men den menneskelige opfindsomhed og kombinationsevne er stadig nutidens kunstige intelligens overlegen. De, der kan vende tingene på hovedet, stille nye spørgsmål og skabe nye forbindelser, har en stor fordel. Og vi har brug for dem. Det er det, vores forskere kan.

Store forandringer på områderne
Fremtiden kommer hurtigere, end vi regner med. Den teknologiske udvikling går i øjeblikket så stærkt på en række områder, at vi må forvente store forandringer inden for langt de fleste forskningsområder. Nogle taler om BINK-teknologierne: bio-, informations-, nano-, og kognitionsteknologierne. Andre om big data og kunstig intelligens.

Det mest interessante – ud over alle de vilde ting, der følger med Virtual Reality – er, at Google skriver uden på min pakke, at VR-brillen er opfundet af deres ingeniører i deres 20 procent frie innovationstid.

Ida Auken, uddannelses- og forskningsordfører for Radikale

Fælles for alle disse revolutionerende udviklinger er, at de sker i et hidtil uset tempo og forandrer ikke bare forskernes verden, men også helt almindelige mennesker hverdag. Derfor er det også en udvikling, der ikke alene er forbeholdt de tekniske videnskaber at forske i. Vi har lige så meget brug for humaniora og samfundsvidenskaberne til at give os svar.

Hvad sker der med os som mennesker i en så hastigt forandret virkelighed? Hvordan undgår vi, at vores samfund går over på midten? Eller at vi mister os selv i forsøget på at følge med udviklingen? Hvordan kan humaniora bidrage til at fordøje og omsætte de store forandringer til muligheder og ideer? Og hvad hvis robotterne overtager store dele af vores manuelle arbejde, hvad skal vi så lave?

Hvilke nye job kan vi finde på? Hvordan hjælper vi folk til at blive hele og frie mennesker, der tør gå disse store forandringer i møde frem for at blive bange for dem? Opstår der en helt ny og spændende rolle til kunsten, litteraturen, teologien og filosofien? Og hvem skal minde os om vores ophav og historie samt give os et afsæt at diskutere alle de mange etiske spørgsmål, der opstår i halen på de nye muligheder?

Find plads til den frie forskning
Alt dette skal vi have med ind i forskningen frem mod 2025. Ligesom vi skal finde plads til den frie forskning, grundforskningen og den strategiske forskning som i dag. Der er også stadig et stort behov for fortsat at udvikle bæredygtige løsninger på energi-, vand-, luftforurening og ressourceområdet.

Med andre ord. Vi skal investere mere i forskning, ikke skære ned sådan som regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance gør i øjeblikket. Sidste år fjernede man 1,4 milliarder kroner fra forskningen, og igen i år er der lagt op til store besparelser på forsknings- og uddannelsesområdet.

Radikale vil gerne bede de danskere, der kan, om at blive et år længere på arbejdsmarkedet. Vi beder dem give en generationsgave til de yngre generationer. Det er disse penge fra en pensionsreform, der muliggør, at vi kan investere 1 milliard kroner ekstra hvert år i forskning, uddannelse og vores børn.

Får vi vores plan igennem, vil der i 2025 være 9 milliarder mere om året at bruge på at gøre os klogere, mere robuste og mere opfindsomme som mennesker.

Vi har visionerne, og vi er villige til at finde pengene. Vi håber, flere vil være med.