Tesfaye til Lidegaard: Vi kan kun gøre uddannelserne bedre – ikke lovgive mod snobberi
Mattias Tesfaye og Martin Lidegaard tørnede onsdag eftermiddag sammen i Altingets gård. Her blev deres uenigheder om fremtidens ungdomsuddannelser tydelige for enhver, der skulle være i tvivl.
Line Høvik Søby
JournalistI årtier er Danmarks uddannelsespolitik blevet tegnet af Socialdemokratiet og Radikale.
Nu er de to partier havnet i dyb uenighed om SVM-regeringens – og særligt Socialdemokratiets – ambitioner for fremtidens ungdomsuddannelsessystem.
Men hvorfor?
Det er særligt afskaffelsen af 10. klasse og et hævet karakterkrav til det almene gymnasium (stx), der danner kløft mellem børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) og politisk leder Martin Lidegaards (R).
Det står klart efter en debat onsdag, hvor de to politikere debatterede foran en propfyldt gård hos Altinget med over 200 personer på venteliste til arrangementet, hvor skillelinjerne mellem de gamle samarbejdspartnere blev kridtet op.
"Med det her forslag går regeringen ind med kirurgisk præcision og rammer de drenge, som ikke har klaret sig godt i folkeskolen," sagde Martin Lidegaard om forslaget om at hæve adgangskravet til stx fra 5 til 6 i karaktergennemsnit, før han fortsatte:
"Epx risikerer at blive en B-løsning for dem, der ikke havde karaktergennemsnittet til at komme på stx."
Men for Mattias Tesfaye giver det netop mere lighed, at de mindre bogligt interesserede elever kan få en alment dannende uddannelse gennem epx.
Regeringen foreslår i sit udspil, at epx får et adgangskrav på 02 i karaktergennemsnit.
"Vi gør det jo ikke godt nok, som systemet er indrettet i dag. Der er for mange, som ikke har lyst eller kompetencerne til at uddanne sig videre efter grundskolen," sagde ministeren og slog fast:
"Det er så vigtigt, at vi ikke omtaler epx som en discountuddannelse. For formålet er ikke at lave uddannelser med prestige eller ej. Det er at lave kvalitetsuddannelser. Vi kan gøre uddannelserne bedre, men vi kan ikke lovgive mod uddannelsessnobberi i Folketinget."
Et lille tegn på en større uenighed
Arrangementet i gården bød også på en lyn-analyse af Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, og politiske redaktør, Esben Schjørring.
Her pointerede sidstnævnte, at de umiddelbart små uenigheder mellem Martin Lidegaard og Mattias Tesfaye er en udtryk for en større ideologisk forskel: Om det frie marked kan og bør bestemme, hvem der skal uddannes og hvordan.
Det her handler om noget så basalt som frihed til at vælge sin egen uddannelse og retning i livet.
Martin Lidegaard (R)
Politisk leder
"Det handler om, at Radikale Venstre mener, at der uddannes dem, som virksomhederne efterspørger gennem markedskræfterne," sagde han og fortsatte:
"Den tanke bryder Socialdemokratiet med. De mener, at man godt fra politisk side kan regulere, hvad virksomhederne kan og vil ansætte, gennem uddannelsespolitikken."
Og noget tyder på, at netop synet på frihed kan være roden til uenigheder mellem de to partier, at dømme ud fra en af Martin Lidegaards pointer.
"For mig handler det her om noget så basalt som frihed til at vælge sin egen uddannelse og retning i livet. Der bør være mulighed for både at vælge den gode, nye epx, men uden at det skal være på baggrund af en afskaffelse af 10. klasse og hf," sagde han.
Måske kan vi opnå nogle kompromiser.
Martin Lidegaard (R)
Politisk leder
Sigter efter kompromiser
Ved debattens afslutning står i virkeligheden kun ét spørgsmål tilbage: Vil Radikale gå med i aftalen?
"Det tør jeg ikke spå om endnu. Men hvis man skal have en politisk debat, skal uenighederne være tydelige. Og på den måde kan forhandlingerne og forligene blive bedre," sagde Martin Lidegaard.
Radikale valgte at udgå af forligskredsen bag den nylige kandidatreform, men det er ikke ensbetydende med, at de vælger samme strategi for ungdomsuddannelsesreformen, understregede den politiske leder:
"Vi vil se, hvor meget vi kan påvirke. Der er jo også uenigheder hos andre partier, og måske kan vi opnå nogle kompromiser."