Kirsten Normann Andersen
 svarer 
Sophie Løhde

Hvad er konsekvenserne for en læge, der bryder de videnskabsetiske regler, og i forbindelse med konkrete forskningsprojekter holder sine interesser i medicinalindustrien skjult i forhold til selvsamme forskning?

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

Sundhedsudvalget, Spørgsmål 457

Hvad er konsekvenserne for en læge, der bryder de videnskabsetiske regler, og i forbindelse med konkrete forskningsprojekter holder sine interesser i medicinalindustrien skjult i forhold til selvsamme forskning?

Svar fra tirsdag den 14. maj 2024

Det lægges til grund, at der ønskes svar på, hvilke konsekvenser det kan medføre efter komitéloven, hvis den forsøgssansvarlige i et konkret sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt undlader at oplyse om eventuelle økonomiske interesser i forbindelse med anmeldelse af projektet.

For så vidt angår sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter, som angår kliniske forsøg med lægemidler, følger det af komitélovens § 21, stk. 2, at den kompetente komité skal påse størrelsen af og de nærmere regler for udbetaling af eventuelt honorar eller eventuel kompensation til den forsøgsansvarlige og forsøgspersoner og indholdet af de relevante klausuler i enhver påtænkt kontrakt mellem sponsoren og forsøgsstedet. Med relevante klausuler forstås bl.a. økonomiske aftaler mellem sponsor og den forsøgsansvarlige.

Herudover kan det oplyses, at bekendtgørelse nr. 825 af 4. juni 2020 om anmeldelsespligtige sundhedsvidenskabelige og sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter bl.a. regulerer indholdet af den skriftlige information til forsøgspersoner i sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter, herunder f.eks. oplysninger om den forsøgsansvarliges eventuelle økonomiske tilknytning til private virksomheder m.v. Det bemærkes hertil, at manglende overholdelse kan medføre bøde.

0:000:00