Hvorfor er klimaberegninger fra Københavns Universitet af udlægning af urørt skov forsinket?
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
Københavns Universitet har siden sommeren 2021 arbejdet på en klimaberegning af udlægning af urørt skov, der skal indgå i miljøvurderingen af udlægning af 30.000 ha urørt skov. Beregningerne er endnu ikke afsluttet. Vil ministeren redegøre for, hvorfor beregningerne er forsinkede, herunder om ministeriet har forsøgt at påvirke beregningerne og om armslængdeprincippet er overholdt? Og har ministeren kendskab til om ministeriet har forsøgt at påvirke Københavns Universitets klimaberegninger ved at henlede opmærksomheden på enkeltstudier, der viser positiv klimaeffekt ved udlægning af urørt skov?
Miljøministeriet efterspørger løbende udredninger fra Københavns Universitet, IGN, om klimaeffekter af tiltag på skovområdet. Det sker bl.a. som led i den forskningsbaserede myndighedsbetjening.
Leverancerne kan fx tage form af kortere sagsnotater eller længere rapporter. Miljøministeriet har også et samarbejde med Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, som også benytter Københavns Universitet i sin forskningsbaserede myndighedsbetjening. Det gælder bl.a. i forhold til arbejde med opgørelse og fremskrivning af drivhusgasudledninger og –optag i LULUCF-sektoren (jorder og skove).
Det er i den forbindelse normalt, at medarbejdere fra ministeriet bidrager til problemformuleringen og endvidere kan kommentere eller stille spørgsmål til udkast inden sagsnotater mv. færdiggøres. Det sker for at sikre, at notaterne er relevante for det vidensbehov ministeriet har ønsket dækket og for at afdække eventuelle uklarheder mv.
Forud for udpegningen af de 30.000 ha urørt skov bestilte Naturstyrelsen i juli 2021 et notat fra IGN om klimaeffekten. KU/IGN arbejdede parallelt hermed for Energistyrelsen på udkast til en opdateret skovfremskrivning. For at sikre konsistens i arbejdet med urørt skov bad KU/IGN om, at det blev samlet under arbejdet med skovfremskrivningen. Denne blev offentliggjort primo februar.
Antagelser om potentialerne for CO2-optag og CO2-lagring i skove under forskellige typer forvaltning, herunder i urørt skov, har været et tilbagevendende tema i Miljøministeriets dialog med KU/IGN under den forskningsbaserede myndighedsbetjening gennem flere år. Det er også et tema, der er fokus på i udenlandsk forskning.
Lea Wermelin / Charlotte Brøndum
